Leukæmi

Hvad er leukæmi?

Leukæmi er en fællesbetegnelse for forskellige typer blodkræft, der adskiller sig i typen og omfanget af celleproliferation. Der findes to hovedformer hos hunde: lymfoid leukæmi og myeloid leukæmi.

Lymfoid leukæmi opstår, når lymfocytterne, en type hvide blodlegemer, der er ansvarlige for immunforsvaret, formerer sig unormalt. Disse kræftceller ophobes i lymfeknuderne og kan påvirke andre organer som milten, leveren eller knoglemarven. Lymfoid leukæmi kan være akut eller kronisk. Den akutte form er mere aggressiv og har en dårligere prognose end den kroniske form.

Myeloid leukæmi rammer de myeloide celler, som dannes i knoglemarven og kan blive til forskellige typer af hvide blodlegemer. Disse celler deler sig ukontrolleret og fortrænger de normale blodceller i knoglemarven. Myeloid leukæmi kan også være akut eller kronisk. Den akutte form er farligere og har en lavere overlevelsesrate end den kroniske form.

Hvad er årsagerne til leukæmi hos hunde?

De præcise årsager til leukæmi hos hunde kendes endnu ikke. Man antager, at det er en spontan mutation i cellernes genetiske materiale, som fører til nedsat celledeling. Der er dog nogle faktorer, som kan øge risikoen for leukæmi, f.eks.

• Udsættelse for stråling eller giftige kemikalier
• Visse virussygdomme som f.eks. hundeparvovirus eller hundeherpesvirus
• Et svækket immunsystem
• En genetisk disposition

Nogle hunderacer er mere modtagelige for leukæmi end andre. Det gælder f.eks. golden retriever, schæferhund, boxer og beagle.

Hvad er symptomerne på leukæmi hos hunde?

Symptomerne på leukæmi hos hunde afhænger af typen og stadiet af sygdommen. De kan være meget uspecifikke og forveksles ofte med andre sygdomme. De mest almindelige tegn på leukæmi er

• Tab af appetit og vægttab
• Træthed og svaghed
• Feber og infektioner
• Blødning eller blå mærker på huden eller i tandkødet
• Hævelse af lymfeknuder eller milt
• Øget tørst og øget vandladning
• Adfærdsændringer som apati eller aggression

Hvis du bemærker et eller flere af disse symptomer hos din hund, bør du tage den med til dyrlægen så hurtigt som muligt. Kun en grundig undersøgelse kan diagnosticere leukæmi og udelukke andre mulige årsager.

Hvordan diagnosticeres leukæmi hos hunde?

For at diagnosticere leukæmi hos hunde skal dyrlægen udføre forskellige tests. Disse omfatter:

• En klinisk undersøgelse for at vurdere hundens generelle tilstand og opdage eventuelle abnormiteter.
• En blodtælling for at bestemme antallet og typen af hvide blodlegemer og kontrollere andre blodværdier.
• En knoglemarvsbiopsi for at tage en prøve af knoglemarven og analysere den under et mikroskop. Dette er den endelige test, der bekræfter leukæmiens type og omfang.
• En røntgen- eller ultralydsscanning for at opdage eventuelle forandringer i organer som lymfeknuder, milt eller lever.

Hvordan behandles leukæmi hos hunde?

Behandlingen af leukæmi hos hunde afhænger af typen, stadiet og hundens sundhedstilstand. Målet er at stoppe eller bremse spredningen af kræftcellerne, lindre symptomerne og forbedre hundens livskvalitet. De mest almindelige behandlingsmetoder er

• Kemoterapi, som indebærer indgivelse af lægemidler, der hæmmer celledeling. Kemoterapi kan indgives oralt eller intravenøst og har forskellige bivirkninger som kvalme, opkast, hårtab eller infektioner.
• Strålebehandling, som indebærer bestråling af de berørte områder med højenergistråling. Strålebehandling kan reducere størrelsen på tumorer og lindre smerter. Det kan også give bivirkninger som hudirritation, hårtab eller kvalme.
• Immunterapi, som går ud på at stimulere immunforsvaret til at bekæmpe kræftcellerne. Immunterapi kan udføres ved hjælp af vaccinationer, antistoffer eller cytokiner. Det kan også give bivirkninger som feber, kulderystelser eller allergiske reaktioner.
• Understøttende behandling, som indebærer indgivelse af væske, antibiotika, smertestillende midler eller kosttilskud for at styrke hunden og lindre dens symptomer.

Hvad er prognosen for leukæmi hos hunde?

Desværre er prognosen for leukæmi hos hunde ikke særlig god. De fleste hunde overlever kun et par måneder efter diagnosen. Overlevelsesraten afhænger af typen og stadiet af leukæmien. Den akutte form har en dårligere prognose end den kroniske form. Lymfoid leukæmi har en bedre prognose end myeloid leukæmi.

Behandling kan forlænge hundens liv og forbedre dens livskvalitet, men den kan ikke helbrede sygdommen. Nogle hunde reagerer bedre på behandlingen end andre. Dyrlægen vil hjælpe dig med at vælge den bedste løsning for din hund og informere dig om mulige komplikationer eller bivirkninger.

Hvornår skal en hund med leukæmi aflives?

Beslutningen om at aflive en hund med leukæmi er en meget svær og personlig beslutning. Der er ingen rigtig eller forkert fremgangsmåde. Du bør søge råd hos din dyrlæge og danne dig din egen mening.

Nogle af de faktorer, du bør overveje, er

• Hundens helbredstilstand
• Behandlingens effektivitet
• Hundens livskvalitet
• Dine økonomiske midler
• Din følelsesmæssige tilknytning til hunden

Du bør aflive din hund, hvis den har stærke smerter, der ikke kan lindres, hvis den ikke længere nyder livet, eller hvis den er alvorligt syg, og der ikke er noget håb om helbredelse.

Du bør ikke aflive din hund, hvis den stadig er aktiv, hvis den stadig er interesseret i sine omgivelser, eller hvis den stadig har en chance for at komme sig.

Du skal altid sætte din hunds velfærd først og ikke lade den lide. Du skal også respektere dine egne følelser og ikke have dårlig samvittighed over den beslutning, du træffer.