Bilirubin

Hvad er årsagerne til højt bilirubin hos hunde?

Der er flere mulige årsager til høje bilirubinniveauer hos hunde, som kan inddeles i to kategorier: præhepatisk og posthepatisk.

Præhepatisk betyder, at problemet ligger før leveren, dvs. i blodbanen eller knoglemarven. I dette tilfælde produceres der for meget bilirubin, fordi de røde blodlegemer nedbrydes for hurtigt. Dette kan udløses af forskellige faktorer, f.eks.

• Autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber kroppens egne røde blodlegemer
• Giftstoffer, der skader de røde blodlegemer, f.eks. løg, hvidløg, paracetamol eller zink
• Infektionssygdomme, der påvirker de røde blodlegemer, f.eks. babesiose eller leishmaniasis
• Arvelige sygdomme, der påvirker de røde blodlegemers struktur eller funktion, f.eks. pyruvatkinasemangel eller sfærocytose.

Posthepatisk betyder, at problemet er lokaliseret efter leveren, dvs. i galdegangene eller i tarmen. I dette tilfælde udskilles der for lidt bilirubin, fordi der er et efterslæb eller en blokering. Dette kan skyldes forskellige faktorer, f.eks.

• Leversygdomme, der påvirker leverens funktion eller struktur, f.eks. skrumpelever, hepatitis eller levertumorer
• Galdegangssygdomme, der hindrer galdens gennemtrængelighed eller flow, f.eks. galdesten, galdegangsbetændelse eller svulster i galdegangene.
• Tarmsygdomme, der forstyrrer optagelsen eller transporten af bilirubin, f.eks. tarmbetændelse, tarminfektion eller tarmobstruktion.

Hvordan diagnosticeres et højt bilirubinniveau hos hunde?

For at kunne diagnosticere et højt bilirubinniveau hos hunde skal dyrlægen foretage en blodprøve. Dette indebærer måling af det totale bilirubinniveau, som består af to former: ukonjugeret (indirekte) og konjugeret (direkte) bilirubin.

Ukonjugeret bilirubin er bundet til albumin og er uopløseligt i vand. Det produceres ved nedbrydning af hæmoglobin i makrofagerne. Leveren absorberer det og kombinerer det med glukuronsyre, hvilket gør det vandopløseligt.

Konjugeret bilirubin er vandopløseligt og udskilles i tarmen med galden. Det er også den form for bilirubin, der optræder i urinen (hvilket ikke er normalt hos hunde, medmindre urinen er meget koncentreret).

Måling af den samlede bilirubin og bilirubin-split (direkte og indirekte bilirubin) i blodet kan hjælpe dyrlægen med at bestemme årsagen til problemet. For eksempel kan en stigning i ukonjugeret bilirubin indikere en øget produktion af bilirubin på grund af hæmolytisk anæmi. En stigning i konjugeret bilirubin kan tyde på nedsat udskillelse af bilirubin på grund af kolestase.

Dyrlægen kan også udføre andre tests for at kontrollere leverfunktionen. Disse inkluderer:

• Alaninaminotransferase (ALT) : Et enzym, der findes i leveren, og som frigives i blodet, når der opstår leverskade.
• Gamma-glutamyltransferase (GGT) : Et enzym, der findes i galdegangene og frigives til blodet, når galdegangene er beskadiget.
• Alkalisk fosfatase (ALP) : Et enzym, der findes i forskellige væv, men hovedsageligt i leveren og knoglerne. Det kan være forhøjet ved forskellige sygdomme, f.eks. levercirrhose, galdesten eller knoglesygdomme.
• Aspartataminotransferase (AST) : Et enzym, der findes i forskellige organer, men hovedsageligt i leveren og hjertet. Det kan være forhøjet ved forskellige sygdomme, f.eks. levercirrhose, hjerteanfald eller muskelskader.

Dyrlægen kan også foretage en urinanalyse for at se efter bilirubin i urinen. Dette er en indikation på kolestase eller en øget koncentration af konjugeret bilirubin i blodet.

For at finde den nøjagtige årsag til høje bilirubinniveauer hos hunde kan dyrlægen bestille yderligere undersøgelser som f.eks:

• Røntgen eller ultralyd for at vurdere strukturen og størrelsen af leveren og galdegangene
• Biopsi eller aspiration for at tage en vævsprøve fra leveren eller galdegangene og undersøge den under et mikroskop
• Bakteriologisk dyrkning eller PCR for at lede efter smitstoffer i leveren, galdegangene eller tarmene
• Serologiske tests eller immunofluorescens for at lede efter antistoffer mod specifikke patogener eller autoantigener.

Hvordan behandles højt bilirubin hos hunde?

Behandlingen af højt bilirubin hos hunde afhænger af den underliggende årsag. Målet er at fjerne eller kontrollere årsagen og lindre symptomerne.

Behandlingen kan omfatte følgende:

• Antibiotika, antiparasitære midler eller svampemidler til at bekæmpe infektioner
• Immunosuppressive midler eller kortikosteroider til behandling af autoimmune sygdomme
• Væsketerapi eller blodtransfusioner for at korrigere dehydrering eller anæmi
• Koleretika eller kolekinetik for at fremme galdeproduktion eller -flow
• Kolesterolsænkende medicin eller diæt for at forebygge galdesten
• Hepatoprotektorer eller antioxidanter for at støtte leverfunktionen
• Smertestillende eller antiinflammatoriske midler til at lindre smerter eller betændelse
• Kirurgi eller endoskopi for at fjerne blokeringer eller tumorer

Hvordan forebygger man højt bilirubin hos hunde?

Høje bilirubinniveauer hos hunde kan ikke altid forebygges, især ikke hvis de skyldes arvelige eller uforudsigelige faktorer. Der er dog nogle foranstaltninger, der kan træffes for at reducere risikoen eller forbedre prognosen. Disse omfatter:

• Regelmæssige dyrlægeundersøgelser og blodprøver for at identificere og behandle potentielle problemer på et tidligt tidspunkt
• En afbalanceret kost af høj kvalitet, der opfylder hundens behov og ikke indeholder skadelige stoffer