Skip to main content

Progressiv retinal atrofi

Progressiv retinal atrofi (PRA) er en øjensygdom, der forekommer hos hunde og kan føre til blindhed. Sygdommen er progressiv og kan være forårsaget af en genetisk disposition. I dette blogindlæg kan du finde ud af mere om årsager, symptomer og behandlingsmuligheder for PRA.

Hvad er progressiv retinal atrofi?

Progressiv retinal atrofi er en degeneration af nethinden, som er ansvarlig for synet. Nethinden består af celler, der omdanner lys til elektriske signaler, som derefter overføres til hjernen. Disse celler kaldes fotoreceptorer og er opdelt i to typer: Stave og tappe. Stængerne er ansvarlige for at se i mørke, mens tappene er ansvarlige for at se i stærkt lys og farver.

Ved PRA dør disse celler gradvist, hvilket resulterer i nedsat syn. Stængerne påvirkes normalt først, hvilket fører til natteblindhed. Senere påvirkes også tappene, hvilket fører til dagblindhed og i sidste ende til fuldstændig blindhed.

PRA er en arvelig sygdom, som kan skyldes forskellige genetiske defekter. Der findes forskellige former for PRA, som adskiller sig i den måde, de nedarves på, debutalderen og sygdomsforløbet. PRA kan ramme næsten alle hunderacer, men nogle racer er mere almindelige eller mere modtagelige for sygdommen end andre.

Hvordan kan man genkende progressiv retinal atrofi?

Symptomerne på PRA kan variere afhængigt af sygdommens form og stadie. De første tegn er som regel nedsat syn i mørke eller i skumringen. Hunden kan virke usikker eller ængstelig, når den bevæger sig rundt i mørke rum eller udendørs. Den kan også støde ind i genstande oftere eller virke desorienteret.

Med tiden kan synsnedsættelsen også blive mærkbar i dagslys. Hunden kan have svært ved at genkende eller følge genstande eller mennesker. Den kan også være mindre interesseret i lege eller aktiviteter, der kræver synet.

Et andet symptom på PRA er en ændring i øjnenes farve eller glans. Hundens pupiller kan blive permanent udvidede eller ikke reagere på lys. Øjnene kan også have et gråt eller blåt skær eller se uklare ud. Det skyldes, at der dannes et væv kaldet grå stær bag øjets linse, som blokerer for synet.

PRA er en smertefri tilstand, som ikke påvirker hunden direkte. Den kan dog føre til en forringelse af livskvaliteten, da hunden ikke længere kan opfatte sine omgivelser. Det kan også føre til sekundære sygdomme som grøn stær, der er smertefuld og kan skade øjeæblet.

Hvordan diagnosticeres progressiv retinal atrofi?

PRA diagnosticeres ved en oftalmologisk undersøgelse foretaget af en dyrlæge. Nethinden undersøges med et særligt apparat (oftalmoskop) for at opdage forandringer eller skader. Der udføres også et elektroretinogram (ERG) for at måle fotoreceptorernes funktion.

En anden måde at diagnosticere PRA på er en genetisk test. Den kan udføres på visse racer, som man ved har en specifik genetisk defekt, der forårsager PRA. Den genetiske test kan udføres ved hjælp af en blodprøve eller en kindpodning og kan give oplysninger om arvelighed og risiko for PRA.

Hvordan behandles progressiv retinal atrofi?

Desværre findes der i øjeblikket ingen kur eller behandling for PRA. Sygdommen kan ikke stoppes eller vendes. Behandlingen er derfor rettet mod at opretholde hundens livskvalitet og undgå mulige komplikationer.

Hunden bør undersøges regelmæssigt af en dyrlæge for at overvåge udviklingen af PRA og for at genkende og behandle sekundære sygdomme som katarakt eller glaukom på et tidligt tidspunkt. Disse kan fjernes kirurgisk eller kontrolleres med medicin for at forhindre smerte eller yderligere skade på øjet.

Hunden bør også tilpasses sin nye situation for at gøre livet lettere for den. Det indebærer, at man ikke ændrer eller omorganiserer dens omgivelser for ofte, så den ikke farer vild eller kommer til skade. Du bør også give den klare signaler eller kommandoer for at guide eller advare den. Du bør også give den masser af kærlighed og opmærksomhed for at styrke dens selvtillid og trivsel.

PRA er en alvorlig sygdom, som påvirker hundens syn. Den kan ikke helbredes, men hunden kan hjælpes til at håndtere den og leve et lykkeligt liv.

 

Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.

Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde