Progressiv retinal atrofi

Årsager til PRA hos hunde

PRA er en genetisk sygdom, som går i arv fra forældre til afkom. Der findes forskellige former for PRA, som adskiller sig fra hinanden med hensyn til arvegang, debuttidspunkt og sygdomsforløb. De mest almindelige former er

• Generaliseret PRA (GPRA): Denne form rammer mange hunderacer og kan opstå på et tidligt eller sent tidspunkt. Ved GPRA rammes stængerne som regel først, hvilket fører til natteblindhed. Senere påvirkes også tappene, hvilket fører til dagblindhed og farveblindhed. Blindheden er normalt fuldstændig i 3-5 års alderen.
• Central Progressiv Retinal Atrofi (CPRA): Denne form rammer hovedsageligt labradorretrievere og golden retrievere. Ved CPRA påvirkes tappene først, hvilket fører til nedsat synsstyrke og et begrænset synsfelt. Stængerne påvirkes senere, hvilket fører til natteblindhed. Blindheden er normalt fuldstændig i 6-8 års alderen.
• X-bundet progressiv retinal atrofi (XLPRA): Denne form rammer hovedsageligt siberian huskyer og samojeder. I XLPRA er det ansvarlige gen knyttet til X-kromosomet, hvilket betyder, at kun hanhunde kan udvikle sygdommen. Hunhunde er kun bærere af genet. Ved XLPRA er både stave og tappe påvirket, hvilket fører til hurtig blindhed i en alder af 1 til 2 år.

De præcise gener, der er ansvarlige for PRA, kendes endnu ikke for alle hunderacer. Der findes dog genetiske tests for nogle racer, som kan bestemme risikoen for PRA. Disse tests kan hjælpe med at reducere spredningen af PRA ved kun at bruge sunde eller frie hunde til avl.

Symptomer på PRA hos hunde

Symptomerne på PRA hos hunde afhænger af sygdommens form og stadie. De første tegn kan være

• Vanskeligheder med at se i skumringen eller i mørke
• Forstørrede eller skinnende pupiller
• Øget genskin af øjnene i lyset
• Forsigtig eller ængstelig adfærd
• Støder ind i genstande eller vægge
• Nedsat aktivitet eller legende adfærd

I fremskredne stadier kan følgende symptomer forekomme:

• Vanskeligheder med at se i dagslys eller skarpt lys
• Begrænset eller mistet synsfelt
• Farveblindhed
• Gråt eller grønt slør over øjnene
• Fuldstændig blindhed

PRA er en smertefri tilstand, som ikke påvirker hunden direkte. Men blindhed kan føre til stress, angst eller depression, hvilket reducerer hundens trivsel og livskvalitet.

Diagnosticering af PRA hos hunde

PRA hos hunde diagnosticeres ved en grundig undersøgelse af øjnene af en dyrlæge eller en øjenlæge. Det indebærer, at man ser på nethinden og andre strukturer i øjet ved hjælp af et særligt apparat, der kaldes et oftalmoskop. Der udføres også forskellige tests for at kontrollere nethindens funktion, f.eks.

• Elektroretinografi (ERG): Denne test måler den elektriske aktivitet i nethinden, når den udsættes for lysstimuli. Ved PRA er denne aktivitet reduceret eller fraværende.
• Optisk kohærenstomografi (OCT): Denne test giver et detaljeret billede af nethinden og dens lag. Ved PRA er disse lag tyndere eller ødelagt.
• Fluorescein-angiografi (FA): Denne test bruger en særlig farve, som sprøjtes ind i øjets blodkar. Farven registreres derefter med et kamera for at vurdere blodgennemstrømningen i nethinden. Ved PRA er denne blodgennemstrømning reduceret eller afbrudt.

Ud over disse tests kan der også udføres en genetisk test for at bestemme tilstedeværelsen eller fraværet af genet for PRA. Denne test kan også udføres på raske hunde for at bestemme deres status som bærere eller anlægsbærere.

Behandling af PRA hos hunde

Desværre findes der i øjeblikket ingen effektiv behandling eller kur mod PRA hos hunde. Sygdommen er progressiv og irreversibel. Der er dog nogle måder, hvorpå man kan støtte hunden og forbedre dens livskvalitet. Disse omfatter:

• Regelmæssige kontroller hos en dyrlæge eller øjenlæge for at overvåge sygdommens udvikling og for at opdage og behandle potentielle komplikationer som f.eks. grå eller grøn stær.
• En afbalanceret kost med ingredienser af høj kvalitet og kosttilskud, der kan fremme øjets sundhed, f.eks. antioxidanter, omega-3-fedtsyrer eller lutein.
• Et sikkert og velkendt miljø for hunden, hvor den føler sig godt tilpas og orienteret. Pludselige ændringer bør undgås, f.eks. at flytte rundt på møbler eller tilføje nye genstande. Desuden skal potentielle farekilder som trapper eller skarpe kanter sikres.
• Nænsom og tålmodig pleje af hunden, som formidler tryghed og tillid. Klare og konsekvente kommandoer skal bruges til at guide og advare hunden. Derudover skal der gives positive forstærkninger som ros eller godbidder for at motivere hunden og øge dens selvtillid.
• Passende fysisk og mental stimulering af hunden, som udfordrer dens sanser og intelligens. Der skal vælges aktiviteter, som er sjove for hunden, og som passer til dens evner. For eksempel kan lege med lyde eller lugte bruges til at engagere og belønne hunden.