Skip to main content

Anomali i collies øjne

En repræsentation af Anomali i collies øjne

Collie Eye Anomaly (CEA) er en arvelig sygdom, der påvirker bagsiden af øjet hos hunde af forskellige collieracer og beslægtede racer. Den kan føre til nedsat syn eller endda blindhed. I denne artikel kan du lære mere om årsager, symptomer, diagnose og behandling af denne sygdom.

Hvad er Collie Eye Anomaly?

Collie Eye Anomaly er en medfødt misdannelse af årehinden og nethinden i øjet. Årehinden er det lag, der forsyner øjet med blod, og nethinden er det lag, der omdanner lys til elektriske signaler, som sendes til hjernen. Hos hunde med CEA er disse lag ikke ordentligt udviklet og kan føre til forskellige problemer, som f.eks.

  • Chorioretinal hypoplasi: Dette er et tyndt eller manglende område i årehinden eller nethinden, der ofte er synligt som en lys plet bag i øjet.
  • Kolobom: Dette er et hul eller en defekt i årehinden eller nethinden, som ofte er placeret i kanten af pupillen. Det kan føre til blødning eller nethindeløsning.
  • Nethindeløsning: Dette er en løsrivelse af nethinden fra årehinden, som kan føre til tab af synet eller blindhed.
  • Staphylom: Dette er et fremspring af årehinden gennem et tyndt område i sclera (det hvide lag i øjet). Det kan føre til et forstørret eller uregelmæssigt formet øje.

Collie Eye Anomaly er en arvelig sygdom, der kontrolleres af flere gener. Det betyder, at en hund skal arve et defekt gen fra både sin far og mor for at udvikle sygdommen. Sygdommen kan dog også forekomme hos hunde, der ikke viser nogen forandringer bag i øjet, men som er bærere af det defekte gen. Disse hunde kan give sygdommen videre til deres afkom.

Hvilke hunderacer rammes af Collie Eye Anomaly?

Collie øjenanomali forekommer hovedsageligt hos hunderacer fra Collie-familien og beslægtede racer. Disse omfatter

  • Langhåret collie
  • Korthåret collie
  • Shetland sheepdog (sheltie)
  • Border collie
  • Australsk hyrdehund
  • Lancashire-hæler

Hyppigheden af sygdommen varierer alt efter race og avlslinje. Hos langhårede og korthårede collier anslås det, at 80 til 90 procent af hundene har forandringer bag i øjet, uden at deres syn er nedsat. Hos shelties er hyppigheden omkring 70 procent. Hos Border Collies og Australian Shepherds er det omkring 2 til 3 procent.

Hvordan genkender man Collie Eye Anomaly hos hunde?

Symptomerne på Collie Eye Anomaly afhænger af sværhedsgraden af forandringerne bag i øjet. Mange hunde med CEA har kun lidt eller ingen synsnedsættelse og viser ingen tegn på ubehag eller smerte. Andre hunde med CEA kan have nedsat syn eller blindhed på det ene eller begge øjne. Det kan f.eks. give sig udslag i følgende adfærd

  • Usikkerhed eller frygt i ukendte omgivelser
  • Snubler eller kolliderer med genstande
  • Vanskeligheder med at fange legetøj eller mad
  • Undgåelse af mørke rum eller trapper
  • Stirrer eller nikker med hovedet

Den eneste måde at diagnosticere Collie Eye Anomaly hos hunde med sikkerhed er ved at få undersøgt bagsiden af øjet af en dyrlæge eller en specialiseret øjenlæge. Det indebærer, at man bruger en særlig lampe (oftalmoskop) til at se årehinden og nethinden. Undersøgelsen bør foretages på alle hvalpe af risikoracer i en alder af 6-8 uger, før de gives til deres nye ejere. Undersøgelsen bør også gentages på voksne hunde, der skal bruges til avl.

Hvordan behandles Collie Eye Anomaly hos hunde?

Der findes desværre ingen kur mod Collie Eye Anomaly hos hunde. Misdannelserne bag i øjet er irreversible og kan ikke korrigeres. Behandlingen er derfor begrænset til at lindre symptomer og forebygge komplikationer.

Hos hunde med nethindeløsning kan man i nogle tilfælde forsøge sig med laserbehandling for at sætte nethinden fast på årehinden igen. Dette kan dog kun gøres ved nylige nethindeløsninger og kun ved visse former for kolobomer. Succesraten er ikke særlig høj, og behandlingen er dyr og risikabel.

Hos hunde med stafylomer kan man overveje en operation for at reducere eller fjerne øjet. Det kan være af kosmetiske eller medicinske årsager, f.eks. hvis øjet er smertefuldt eller betændt.

De fleste hunde med CEA klarer sig dog godt uden behandling. De tilpasser sig deres nedsatte syn og kan leve et normalt liv. Det er vigtigt, at de har et kærligt og trygt miljø, hvor de føler sig godt tilpas. Dette omfatter f.eks.

  • God belysning i hjemmet
  • Et overskueligt arrangement af møbler og genstande
  • En velkendt rutine og faste omsorgspersoner
  • Passende stimulering og aktivitet
  • Regelmæssig kontrol af øjnene for tegn på irritation eller infektion

Den forventede levetid for hunde med CEA er ikke reduceret, så længe de ikke har andre helbredsproblemer.

Hvordan kan man forebygge Collie Eye Anomaly hos hunde?

Den eneste måde at undgå Collie Eye Anomaly hos hunde er ved at avle ansvarligt. Det betyder, at man kun bør avle på hunde, der er fri for CEA eller i det mindste ikke har alvorlige forandringer bag i øjet. Derudover bør kun hunde med en kendt genetisk status parres med hinanden. Det betyder, at de enten er blevet testet, eller at deres forældre er blevet testet.

Der findes en DNA-test for CEA, som kan udføres på specialiserede laboratorier. Testen er baseret på et gen kaldet NHEJ1, som er ansvarlig for størstedelen af tilfældene af CEA. Testen kan give tre mulige resultater:

  • Normal: Hunden har to kopier af det normale gen og er fri for CEA.
  • Bærende: Hunden har en kopi af det normale gen og en kopi af det defekte gen. Den har ingen eller kun små forandringer bag i øjet, men kan give sygdommen videre til sit afkom.
  • Afficeret: Hunden har to kopier af det defekte gen og har forandringer bag i øjet, som kan påvirke synet.

DNA-testen for CEA er dog ikke 100 procent pålidelig. Der er nogle tilfælde af CEA, som ikke kan forklares med NHEJ1-genet. Det betyder, at der er andre gener, som spiller en rolle i udviklingen af sygdommen. Derfor bør DNA-testen altid udføres i kombination med en oftalmoskopisk undersøgelse.

Man bør undgå at avle på hunde med CEA for at minimere risikoen for afkommet. Hvis en hund er bærer eller påvirket, bør den kun parres med en normal hund. Hvalpene skal derefter testes og undersøges for at bestemme deres genetiske status og sygdommens sværhedsgrad.

 

Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.

Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde