Antiarytmiske lægemidler
Antiarytmika er medicin, der behandler eller forebygger hjertearytmier hos hunde. Arytmier kan være livstruende og føre til hjertesvigt, slagtilfælde eller pludselig hjertedød. I denne artikel finder du ud af, hvordan antiarytmika virker, hvornår de bruges, og hvilke bivirkninger de kan have.
Hvordan virker antiarytmika?
Hjertet slår normalt i en regelmæssig rytme, der styres af elektriske impulser. Disse impulser udgår fra sinusknuden, hjertets naturlige pacemaker, og spredes til forkamre og hjertekamre via ledningssystemet. På den måde pumpes blodet effektivt rundt i kroppen.
Ved en arytmi forstyrres denne rytme, enten fordi sinusknuden ikke fungerer korrekt, fordi der genereres ekstra impulser, eller fordi impulserne blokeres. Det kan få hjertet til at slå for hurtigt (takykardi), for langsomt (bradykardi) eller uregelmæssigt (ekstrasystoler, atrieflimren).
Antiarytmika er medicin, der griber ind i hjertets elektriske processer og dermed normaliserer eller stabiliserer rytmen. Der findes forskellige klasser af antiarytmika, som inddeles efter deres virkningsmekanisme og målgruppe. De vigtigste er
- Klasse I: Natriumkanalblokkere. De nedsætter excitationsledningen i hjertet og forlænger den refraktære periode, dvs. den tid, hvor hjertet ikke reagerer på en ny impuls. De bruges hovedsageligt til ventrikulære arytmier. Eksempler er lidokain, mexiletin og quinidin.
- Klasse II: Betablokkere. De hæmmer effekten af adrenalin og noradrenalin på hjertet og reducerer dermed hjertefrekvensen og blodtrykket. De bruges primært til supraventrikulære arytmier, dvs. dem, der opstår i forkamrene. Eksempler er atenolol, metoprolol og propranolol.
- Klasse III: Kaliumkanalblokkere. De forlænger aktionspotentialets varighed, dvs. den tid, hvor hjertet er ophidset, og forhindrer dermed, at der opstår nye impulser. De bruges hovedsageligt til atrieflimren. Eksempler er amiodaron, sotalol og dronedaron.
- Klasse IV: Calciumkanalblokkere. De nedsætter overledningen i AV-knuden, som overfører impulserne fra forkammeret til hjertekammeret, og reducerer dermed ventrikelfrekvensen. De bruges hovedsageligt til supraventrikulær takykardi. Eksempler er verapamil og diltiazem.
Hvornår bruges antiarytmika?
Beslutningen om, hvorvidt en hund med arytmi skal behandles eller ej, afhænger af forskellige faktorer, f.eks. arytmiens type og sværhedsgrad, tilstedeværelsen af symptomer eller ledsagende sygdomme og risikoen for komplikationer. Ikke alle arytmier skal behandles, nogle er harmløse eller endda fysiologiske, dvs. normale for hunden.
De mest almindelige symptomer på arytmi er
Hvis din hund udviser et eller flere af disse symptomer, bør du tage den med til en dyrlæge, som kan stille en præcis diagnose. De vil foretage en klinisk undersøgelse og tage et elektrokardiogram (EKG), som registrerer hjertets elektriske aktivitet. Nogle gange er det også nødvendigt med yderligere undersøgelser som røntgen, ultralyd eller blodprøver for at finde årsagen til arytmien.
Behandling med antiarytmika anbefales normalt kun, hvis arytmien er symptomatisk eller øger risikoen for alvorlige komplikationer. Målet er at normalisere eller i det mindste stabilisere hjerterytmen, lindre symptomerne og forbedre hundens livskvalitet og forventede levetid.
Hvad er bivirkningerne ved antiarytmisk medicin?
Som al anden medicin kan antiarytmika også have bivirkninger, som kan variere afhængigt af den aktive ingrediens, dosis og hundens individuelle følsomhed. De mest almindelige er
- Gastrointestinale klager som kvalme, opkastning, diarré eller appetitløshed
- Forstyrrelser i nervesystemet som døsighed, rystelser, ataksi eller krampeanfald
- Kardiovaskulære lidelser som hypotension, bradykardi eller hjerteblok
- Hudreaktioner som kløe, udslæt eller hårtab
- Lever- eller nyreskader
- Ændringer i blodtælling som anæmi, trombocytopeni eller leukopeni
For at minimere risikoen for bivirkninger er det vigtigt, at du følger din dyrlæges anvisninger nøjagtigt og overholder den foreskrevne dosis og indtagelsesinterval. Du bør også få din hund undersøgt regelmæssigt for at kontrollere behandlingens effektivitet og tolerabilitet. Hvis du bemærker bivirkninger hos din hund, skal du straks tage den med til dyrlægen og ikke ændre eller stoppe medicineringen uden tilladelse.
Antiarytmika er vigtige lægemidler til behandling af hjertearytmier hos hunde. De kan redde eller forlænge din hunds liv, hvis de bruges korrekt. Men de har også potentielle bivirkninger, som du bør være opmærksom på.
Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.
Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde