Skip to main content

Tumorer

En repræsentation af Tumorer

Tumorer er vævsvækster, der kan være godartede eller ondartede. Tumorer er en af de mest almindelige sygdomme hos hunde og kan forekomme i forskellige dele af kroppen. I denne artikel finder du ud af, hvilke typer tumorer der findes, hvordan du kan genkende dem, hvad du kan gøre som hundeejer, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Hvad er tumorer, og hvordan udvikler de sig?

Tumorer er forandringer i vævet, som skyldes ukontrolleret celledeling. Årsagerne til tumorer er ikke altid klare, men der er nogle faktorer, som kan øge risikoen, f.eks.

  • Usund kost
  • Dårlig vand- og luftkvalitet
  • Virusinfektioner
  • Udsættelse for dampe eller kemikalier

Tumorer kan være godartede eller ondartede. Godartede tumorer vokser normalt langsomt, danner ikke metastaser (sekundære tumorer) og kan ofte let fjernes. Ondartede tumorer vokser hurtigt, ødelægger det omgivende væv, danner metastaser og er sværere at behandle.

Hvilke typer tumorer findes der hos hunde?

Hos hunde kan der opstå tumorer i forskellige dele af kroppen. De mest almindelige er

  • Hudtumorer: De viser sig som klumper, knuder eller blege områder på huden. De kan være godartede eller ondartede. De mest almindelige ondartede hudtumorer er mastcelletumorer, som udvikler sig fra immunsystemets celler.
  • Brystkirtelsvulster: De forekommer hovedsageligt hos ældre tæver, som ikke er blevet steriliseret eller er blevet steriliseret sent. De kan være godartede eller ondartede. De mest almindelige ondartede brystkirteltumorer er karcinomer, der udvikler sig fra kirtelcellerne.
  • Tumorer i munden: Disse forekommer hovedsageligt hos ældre hunde og kan være godartede eller ondartede. De mest almindelige ondartede tumorer i snuden er melanomer, som udvikles fra pigmentcellerne. De viser sig som klumper og melanomer i dyrets mund. Hvis din hund har tydelige smerter, når den tygger eller taber sin mad, er det et tegn på kræft i mundhulen.
  • Knogletumorer: De forekommer hovedsageligt hos store hunderacer og er som regel ondartede. De mest almindelige knogletumorer er osteosarkomer, som udvikler sig fra knogleceller. De viser sig som hævelser og halthed i lemmerne.
  • Lymfomer: Disse forekommer hovedsageligt hos midaldrende og ældre hunde og er normalt ondartede. De udvikles fra cellerne i lymfesystemet, som er ansvarlig for forsvaret mod infektioner. De viser sig som forstørrede lymfeknuder på halsen, i armhulen eller i lysken.

Hvordan kan man opdage tumorer hos hunde?

Det er ikke altid let at opdage en tumor hos en hund, da symptomerne kan variere afhængigt af typen og placeringen af tumoren. Nogle almindelige tegn på en mulig tumor er:

  • Klumper eller hævelser under huden eller i munden
  • Ændringer i størrelse, form eller farve af hudlæsioner
  • Sår, der ikke heler
  • Vægttab uden nogen åbenlys grund
  • Tab af appetit eller nægtelse af at spise
  • Opkastning eller diarré
  • Blødning fra mund, næse eller anus
  • Hoste eller åndenød
  • Feber eller sløvhed
  • Smerter eller ubehag

Hvis du bemærker et eller flere af disse symptomer hos din hund, bør du tage den med til dyrlægen så hurtigt som muligt. Kun en dyrlæge kan stille en nøjagtig diagnose og bestemme typen og stadiet af tumoren. For at gøre dette kan de udføre forskellige undersøgelser, såsom

  • En fysisk undersøgelse for at bestemme tumorens placering og størrelse
  • En blodprøve for at vurdere hundens generelle sundhedstilstand
  • En vævsprøve (biopsi) for at bestemme tumortypen
  • Røntgen, ultralydsscanning eller computertomografi (CT) for at opdage spredning af tumoren.

Hvad kan du gøre som hundeejer?

Som hundeejer er der en række ting, du kan gøre for at reducere risikoen for, at din hund udvikler en tumor, eller i det mindste opdage den tidligt. Disse omfatter

  • En sund kost, der er skræddersyet til din hunds behov
  • Regelmæssig motion for at holde din hund i form og aktiv
  • God hygiejne for at forebygge infektioner og parasitter
  • Kastration eller sterilisering, som reducerer risikoen for mælkekirtel- eller kønstumorer
  • Beskyttelse mod sollys, som kan fremme hudsvulster
  • Regelmæssige tjek hos dyrlægen, også selvom hunden ser ud til at have det godt. Jo tidligere en tumor opdages, jo bedre er chancerne for helbredelse.

Hvilke behandlingsmuligheder er der?

Behandlingen af en tumor hos hunde afhænger af typen, stadiet og placeringen af tumoren. De mest almindelige behandlingsmetoder er

  • Kirurgi for at fjerne tumoren og det omgivende væv. Det er ofte førstevalget ved godartede eller lokaliserede ondartede tumorer.
  • Strålebehandling, hvor tumoren bestråles med højenergistråling. Det kan reducere tumorens størrelse eller bremse dens vækst. Det er ofte en mulighed for tumorer, der ikke kan opereres, eller som er placeret i svært tilgængelige områder.
  • Kemoterapi, hvor hunden får medicin, der hæmmer celledelingen. Det kan forhindre eller forsinke spredningen af tumoren. Dette er ofte en mulighed for tumorer, der har spredt sig eller er meget aggressive.

Behandlingen af en tumor hos hunde kan have bivirkninger som f.eks.

  • Tab af hår
  • Kvalme eller opkastninger
  • Tab af appetit eller vægttab
  • Modtagelighed for infektion eller anæmi
  • Smerter eller ubehag

Dyrlægen vil diskutere med dig, hvilken behandling der er bedst egnet til din hund, og hvad fordelene og ulemperne er. De vil også sørge for, at din hund lider så lidt som muligt under og efter behandlingen og har en god livskvalitet.

Hvad er prognosen for hunde med tumorer?

Prognosen for hunde med tumorer afhænger af mange faktorer, f.eks.

  • Tumorens type og stadie
  • Tumorens placering og størrelse
  • Responsen på behandlingen
  • Hundens alder og generelle tilstand

Generelt gælder det, at jo tidligere en tumor opdages og behandles, jo bedre er chancerne for at overleve. Nogle hunde kan leve et normalt liv efter en vellykket behandling. Andre har brug for livslang efterbehandling eller palliativ pleje.

Som hundeejer er det vigtigt, at du giver din hund masser af kærlighed og opmærksomhed og støtter den i denne svære tid. Du bør også kommunikere regelmæssigt med dyrlægen og informere om eventuelle ændringer i adfærd eller tilstand.


Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.

Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde