Skip to main content

Blodtransfusion

En repræsentation af Blodtransfusion

Blodtransfusioner er en livreddende foranstaltning for hunde, der lider af blodtab, anæmi eller andre alvorlige sygdomme. I dette blogindlæg finder du ud af, hvad en blodtransfusion er, hvornår den er nødvendig, hvordan den udføres, og hvilke risici den indebærer.

Hvad er en blodtransfusion?

En blodtransfusion er en overførsel af blod eller blodkomponenter fra en donorhund til en modtagerhund. Formålet er at forbedre modtagerens blodvolumen, ilttransport og koagulationsevne. Der findes forskellige typer blodtransfusioner, afhængigt af hvilke blodkomponenter der overføres:

  • Fuldblodstransfusion: Alt donors blod transfunderes, inklusive røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader og plasma. Denne type transfusion anvendes, hvis modtageren lider af mangel på røde blodlegemer (anæmi) samt mangel på andre blodlegemer eller koagulationsfaktorer.
  • Transfusion af røde blodlegemer: Kun donorens røde blodlegemer transfunderes. Denne type transfusion bruges, når modtageren hovedsageligt lider af anæmi forårsaget af alvorligt blodtab eller ødelæggelse af deres egne røde blodlegemer.
  • Plasma- eller serumtransfusion: Det er kun donorens plasma eller serum, der transfunderes. Plasma er den flydende del af blodet, som indeholder vand, proteiner, elektrolytter og koagulationsfaktorer. Serum er plasmaet uden koagulationsfaktorerne. Denne type transfusion bruges, hvis modtageren lider af mangel på koagulationsfaktorer eller proteiner forårsaget af leversygdom, forgiftning eller infektion.
  • Blodpladetransfusion: Det er kun donorens blodplader, der transfunderes. Blodpladerne er ansvarlige for blodets koagulation og forhindrer blødninger i tilfælde af skader. Denne type transfusion bruges, hvis modtageren lider af mangel på blodplader på grund af en immunreaktion, en infektion eller en lægemiddelbivirkning.

Hvornår er en blodtransfusion nødvendig?

En blodtransfusion kan være nødvendig i forskellige situationer, f.eks.

  • I tilfælde af akut eller kronisk blodtab på grund af traume, operation, tumorblødning eller parasitangreb.
  • Ved anæmi forårsaget af ødelæggelse af patientens egne røde blodlegemer (hæmolytisk anæmi), som kan skyldes en immunreaktion, en infektion eller en lægemiddelbivirkning.
  • I tilfælde af anæmi forårsaget af nedsat produktion af patientens egne røde blodlegemer (aplastisk anæmi), som kan skyldes knoglemarvssygdom, kemoterapi eller strålebehandling.
  • Ved koagulationsforstyrrelser på grund af mangel på koagulationsfaktorer eller blodplader, som kan skyldes leversygdom, forgiftning, en infektion eller en lægemiddelbivirkning.

Beslutningen om blodtransfusion afhænger af forskellige faktorer, f.eks. sygdommens sværhedsgrad, hundens generelle tilstand og tilgængeligheden af egnet donorblod. Dyrlægen vil udføre forskellige tests før en transfusion for at bestemme behovet og forligeligheden.

Hvordan udføres en blodtransfusion?

En blodtransfusion udføres normalt under indlæggelsesforhold på en dyreklinik. Donorhunden skal være sund og rask og fri for smitsomme sygdomme, der kan overføres via blodet, såsom leishmaniasis, babesiose eller ehrlichiose. Donorhunden skal også have en matchende blodgruppe, som er kompatibel med modtagerhundens. Der findes otte forskellige blodgrupper hos hunde, som er mærket med bogstaverne DEA (Dog Erythrocyte Antigen). De mest almindelige blodgrupper er DEA 1.1, DEA 1.2 og DEA 4. Blodgruppen DEA 1.1 er den vigtigste, da den kan udløse de stærkeste immunreaktioner. En hund med blodgruppen DEA 1.1 kan kun modtage blod fra en anden hund med samme blodgruppe, mens en hund uden denne blodgruppe (DEA 1.1-negativ) kan modtage blod fra både en DEA 1.1-positiv og en DEA 1.1-negativ hund.

Donorhunden bedøves før transfusionen og tilsluttes et venekateter, hvorigennem blodet opsamles. Blodet opsamles i særlige poser fyldt med en antikoagulerende opløsning for at forhindre koagulation. Blodet kan bruges enten friskt eller nedkølet, afhængigt af hvilke blodkomponenter der er brug for. Nedkølet blod kan opbevares i op til seks uger, men mister sin effektivitet med tiden.

Modtagerhunden er også forbundet med et venekateter, hvorigennem donorblodet langsomt tilføres. Transfusionshastigheden afhænger af hundens størrelse og kredsløbets tilstand. Transfusionen kan tage mellem en halv og flere timer. Under transfusionen overvåges modtagerhunden nøje for at kunne opdage og behandle eventuelle komplikationer på et tidligt tidspunkt.

Hvad er risikoen ved en blodtransfusion?

En blodtransfusion er en sikker og effektiv procedure, som kan redde mange hundes liv. Der er dog også nogle risici, som man skal være opmærksom på:

  • En immunologisk reaktion: Dette indebærer en forsvarsreaktion fra modtagerens immunsystem mod donorblodet, hvilket kan føre til ødelæggelse af de transfunderede blodceller eller skade på modtagerens egne organer. Symptomerne kan være feber, kulderystelser, opkastning, diarré, åndenød eller chok. Denne reaktion kan være akut eller forsinket og skyldes som regel uforenelighed mellem blodgrupperne. For at undgå dette skal der foretages en omhyggelig blodtypebestemmelse og krydsning før hver transfusion.
  • En infektiøs reaktion: Dette indebærer overførsel af patogener fra donoren til modtageren, hvilket kan føre til en infektion. Symptomerne kan være feber, sløvhed, appetitløshed eller tegn på den pågældende infektionssygdom. Afhængigt af patogenernes inkubationstid kan denne reaktion opstå med det samme eller først efter dage eller uger og skyldes normalt utilstrækkelig undersøgelse eller testning af donorblodet. For at undgå dette skal der foretages en omfattende screening af donorhunden for infektionssygdomme før hver transfusion.
  • En volumetrisk reaktion: Dette er en overbelastning af kredsløbet på grund af en for hurtig eller for stor mængde donorblod, som kan føre til hjertesvigt eller lungeødem. Symptomerne kan være hoste, åndenød, cyanose eller hjertebanken. Denne reaktion kan opstå under eller kort efter transfusionen og skyldes som regel forkert beregning eller overvågning af transfusionsvolumen eller -hastighed.

Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.

Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde