Calciumoxalat

Hvad er calciumoxalat?

Calciumoxalat er et salt, der består af calciumioner og oxalationer. Oxalat-ioner er organiske syrer, som findes i mange fødevarer, f.eks. spinat, rabarber, nødder og chokolade. Oxalat-ioner kan også produceres af kroppen selv, for eksempel i tilfælde af et overskud af C-vitamin eller en forstyrret tarmflora.

Calciumoxalat i urinvejene

Et område, hvor calciumoxalat kan give problemer, er urinvejene. Hvis der er for meget calciumoxalat i urinen, kan det udfældes til krystaller eller sten, som kan blokere eller irritere urinvejene. Det kan føre til smerter, blod i urinen, urinvejsinfektioner eller nyresvigt. Årsagerne til øget udskillelse af calciumoxalat kan være forskellige, f.eks. en genetisk disposition, forkert kost, kronisk nyresygdom eller en stofskiftesygdom.

For at reducere risikoen for calciumoxalatsten bør du sørge for, at din hund drikker nok og tisser regelmæssigt. Derudover bør du ikke give den mad, der indeholder for meget calcium eller oxalsyre. Det gælder f.eks. mejeriprodukter, rabarber, spinat og chokolade. Hvis din hund allerede har sten eller er tilbøjelig til at få dem, kan din dyrlæge anbefale en særlig diæt eller ordinere medicin. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne stenene kirurgisk.

Calciumoxalat i leddene

Et andet område, hvor calciumoxalat kan forekomme, er i leddene. Når calciumoxalatkrystaller aflejres i leddene, kaldes det calciumpyrofosfat-dihydrat-artropati (CPPD) eller pseudogigt. Denne sygdom ligner gigt hos mennesker og kan føre til betændelse, hævelse og smerter i de ramte led. Årsagerne til CPPD kendes ikke præcist, men der er nogle faktorer, som kan øge risikoen, f.eks. høj alder, hyperparathyroidisme eller kronisk nyresygdom.

Behandlingen af CPPD består normalt af smertestillende og antiinflammatorisk medicin. I alvorlige tilfælde kan det også være nødvendigt med ledskylning eller kirurgisk fjernelse af krystallerne. For at forebygge CPPD bør du give din hund en afbalanceret kost og motionere den regelmæssigt. Du bør også overvåge calcium- og fosfatniveauet i blodet og behandle eventuelle nyre- eller biskjoldbruskkirtelsygdomme.

Calciumoxalat i tænderne

Et tredje område, hvor calciumoxalat kan forekomme, er i tænderne. Når der dannes calciumoxalatkrystaller på tandoverfladen, kaldes det dental oxalose. Denne tilstand er meget sjælden hos hunde og opdages som regel ved et tilfælde under en tandundersøgelse. Symptomerne kan variere fra let misfarvning til alvorlig ødelæggelse af tandemaljen. Årsagerne til dental oxalose er ikke klare, men det menes at være relateret til øget indtagelse eller produktion af oxalsyre.

Hvad er ulemperne ved calciumoxalat?

Den største ulempe ved calciumoxalat er dannelsen af urinsten, som kan føre til alvorlige helbredsproblemer. Urinsten lavet af calciumoxalat er meget hårde og kan normalt ikke opløses af kost eller medicin. Det er ofte nødvendigt at operere for at fjerne stenene.

Calciumoxalat-urinsten er især almindelige hos ældre, kastrerede hanhunde, der er overvægtige. Nogle hunderacer er også genetisk disponerede for denne type urinsten, f.eks. yorkshire terrier, lhasa apso, shih tzu eller dværgschnauzer.

Hvordan kan du beskytte din hund mod urinsten?

For at reducere risikoen for urinsten fra calciumoxalat bør du følge disse tips:

• Giv din hund mad af høj kvalitet med et lavt oxalatindhold. Undgå fødevarer som hvede, søde kartofler, spinat eller nødder.
• Sørg for, at din hund drikker nok og tisser regelmæssigt. Det fortynder urinen og skyller eventuelle krystaller ud.
• Få din hunds urin testet regelmæssigt for at kontrollere pH-værdien og koncentrationen af calcium og oxalat.
• Få din hund undersøgt for mulige tilstande, der kan føre til øget calciumudskillelse, som f.eks. lidelser i biskjoldbruskkirtlerne eller overdosering af D-vitamin.