Campylobacter

Hvad er campylobacter?

Campylobacter er aerobe eller mikroaerofile, gramnegative, spiralformede og bevægelige stavformede bakterier. De forekommer som kommensaler i mundhulen, kønsorganerne og tarmene hos mange dyr, herunder hunde. Men de kan også findes i miljøet (f.eks. i vand eller råt kød).

Der er forskellige typer af Campylobacter, som er vigtige for hunde:

• Campylobacter jejuni: Dette er den mest almindelige type, som forårsager tarmbetændelse (enteritis) hos hunde.
• Campylobacter upsaliensis: Denne art er mindre almindelig, men kan også føre til tarmbetændelse.
• Campylobacter fetus: Denne art er sjælden hos hunde, men kan føre til alvorlige ekstraintestinale sygdomme som f.eks. betændelse i hjertet, blodkarrene eller nerverne.

Hvordan bliver hunde smittet med campylobacter?

Hunde kan blive smittet med campylobacter, hvis de kommer i kontakt med afføring fra et smittet dyr eller menneske. Det kan f.eks. ske, hvis de slikker eller snuser til forurenede genstande, eller hvis de spiser inficerede dyr (f.eks. fugle eller orme).

En anden mulig smittekilde er råt eller ikke gennemstegt kød, især kylling, lever eller indvolde. Mad eller vand, der indeholder mælk, kan også være forurenet med campylobacter.

Hvilke symptomer har hunde med campylobacter?

De fleste hunde viser ingen symptomer, hvis de har Campylobacter i tarmene. De er såkaldte asymptomatiske bærere. Nogle hunde kan dog blive syge, især unge hunde under 6 måneder, som endnu ikke har tilstrækkelig antistofbeskyttelse.

Symptomerne på campylobacteriose er

• Diarré: Diarréen er normalt grødet til vandig og kan indeholde blod eller slim. Den opstår normalt akut og varer i ca. 10 dage.
• Feber: Kropstemperaturen kan stige til over 39 °C.
• Mavesmerter: Maven kan være øm og virke oppustet.
• Opkastninger: Nogle hunde kaster op, hvilket kan føre til væsketab.
• Appetitløshed: Hundene spiser mindre eller slet ikke.
• Generel utilpashed: Hundene er sløve, trætte og uoplagte.

I sjældne tilfælde kan der også forekomme ekstraintestinale symptomer, f.eks:

• Hjerteproblemer: Betændelse i hjertets indre foring (endokarditis) eller hjertesækken (perikarditis) kan føre til hjertemislyde, hjertearytmi eller hjertesvigt.
• Nerveproblemer: Betændelse i nerverødderne (polyradiculoneuritis) kan føre til lammelse af benene eller ansigtet. Dette er også kendt som Guillain-Barrés syndrom.
• Ledproblemer: Betændelse i leddene (arthritis) kan føre til hævelse, smerter og begrænset bevægelse.
• Urinvejsproblemer: Betændelse i urinvejene (blærebetændelse) kan føre til blod i urinen og hyppig eller smertefuld vandladning.
• Bugspytkirtelproblemer: Betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis) kan føre til opkast, diarré, feber og mavesmerter.
• Abort: Drægtige tæver kan miste deres hvalpe.

Hvordan diagnosticeres campylobacteriose?

For at diagnosticere campylobacteriose skal dyrlægen undersøge en afføringsprøve fra hunden. Det kan gøres på forskellige måder:

• Direkte patogenpåvisning: Ved hjælp af en særlig teknik kaldet polymerasekædereaktion (PCR) kan bakteriens genetiske materiale påvises i afføringen. Det er den hurtigste og mest præcise metode.
• Mikroskopisk påvisning: Ved hjælp af et mørkefelt- eller fasekontrastmikroskop kan dyrlægen identificere de typiske spiralformede bakterier i det friske fæcesudstryg. Det er en enkel og billig metode, men den er ikke særlig følsom.
• Dyrkning: Ved hjælp af et særligt dyrkningsmedium kan dyrlægen isolere og opformere bakterierne fra afføringen. Det er en meget følsom metode, men også tidskrævende og dyr.

Hvordan behandles campylobacteriose?

De fleste hunde med campylobacteriose kommer sig af sig selv uden behov for særlig behandling. Det er vigtigt, at de drikker nok væske for at undgå dehydrering. Dyrlægen kan give hunden en infusion eller en særlig elektrolytdrik til dette formål.

Hvis hunden er meget syg eller har ekstraintestinale symptomer, kan dyrlægen også give den antibiotika. Valget af antibiotika afhænger af bakterietypen og dens følsomhed. Almindeligt anvendte antibiotika omfatter erythromycin, metronidazol eller enrofloxacin.

Derudover kan dyrlægen også give hunden anden medicin for at lindre symptomerne, f.eks.

• Smertestillende medicin: For at mindske mavesmerterne kan dyrlægen give hunden et ikke-steroidt antiinflammatorisk lægemiddel (NSAID) som f.eks. carprofen eller meloxicam.
• Probiotika: For at støtte tarmfloraen kan dyrlægen give hunden et præparat, der indeholder gavnlige bakterier som Enterococcus faecium eller Lactobacillus acidophilus.
• Foderskift: For at beskytte tarmene kan dyrlægen anbefale et letfordøjeligt foder med lidt fedt og fibre.

Hvordan kan campylobacteriose forebygges?

For at reducere risikoen for campylobacteriose bør du overholde nogle få hygiejneforanstaltninger, f.eks.

• Fjernelse af afføring: Du bør regelmæssigt fjerne og bortskaffe din hunds afføring fra haven eller offentlige steder. Du bør bære handsker eller vaske dine hænder grundigt bagefter.
• Tjek madens kvalitet: Du bør ikke give din hund råt eller fordærvet kød, men kun mad af høj kvalitet fra pålidelige kilder. Hvis du vil give din hund råt kød, skal du fryse eller koge det på forhånd.
• Tjekvandkvaliteten: Du bør ikke give din hund stillestående eller forurenet vand, men kun frisk og rent vand fra en ren skål.
• Undgå kontakt med smittede dyr: Man skal sørge for, at hunden ikke kommer i kontakt med inficerede dyr, især fugle eller gnavere. Hvis hunden har spist sådanne dyr, skal den bringes til dyrlægen.