Animalske biprodukter

Hvad er animalske biprodukter?

Animalske biprodukter er alle animalske komponenter i et foder, som hverken er kød eller animalske olier, pasteuriserede mejeriprodukter eller æggeprodukter. De kommer normalt fra slagtede dyr eller andre dyr, der ikke er beregnet til menneskeføde. De omfatter f.eks. slagteaffald, knogler, brusk, sener, blod, fjer, hove eller uld.

Animalske biprodukter inddeles i tre kategorier i EU i henhold til foderlovgivningen:

• Kategori 1: Materiale med den højeste risiko, f.eks. syge eller kontaminerede dyr, TSE-kontaminerede dyrekroppe eller dyr, der er kontamineret med kemikalier. Dette materiale skal bortskaffes som affald og må ikke bruges i dyrefoder.
• Kategori 2: Materiale med risiko for andre sygdomme, f.eks. aflivede dyr, der ikke er blevet slagtet, animalske produkter med medicinrester eller importeret materiale uden tilstrækkelig kontrol. Dette materiale skal også bortskaffes, men kan bruges som gødning.
• Kategori 3: Materiale uden sundhedsrisiko, f.eks. affald og biprodukter fra slagterier, køkken- og madaffald eller fødevarer af animalsk oprindelse, som ikke længere er egnet til konsum. Dette materiale kan forarbejdes til dyrefoder.

Hvordan deklareres animalske biprodukter i hundefoder?

I EU er producenter af hundefoder forpligtet til at angive på etiketten, om foderet indeholder kød og/eller animalske biprodukter. Rækkefølgen af ingredienserne afhænger af deres andel i foderet. Så hvis "kød og animalske biprodukter" står først, betyder det, at disse udgør hovedbestanddelen af foderet.

Producenterne behøver dog ikke at specificere præcis, hvilken type og kvalitet af animalske biprodukter de bruger. Det betyder, at både dele af høj og lav kvalitet kan gemme sig under betegnelsen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på andre oplysninger som f.eks. dyrearten (f.eks. oksekød, fjerkræ eller lam), kategorien (f.eks. "animalske biprodukter i kategori 3") eller de enkelte ingredienser (f.eks. "lever", "hjerte" eller "vom").

Hvad er fordelene og ulemperne ved animalske biprodukter i hundefoder?

Animalske biprodukter er ikke grundlæggende dårlige for hunde. Tværtimod: Mange af dem er værdifulde foderkomponenter, der giver vigtige næringsstoffer og er en del af en naturlig kost. For eksempel indeholder indmad som lever, nyrer eller hjerte en masse jern, A- og B-vitaminer. Romme eller lunger er rige på protein og lette at fordøje. Knogler eller brusk giver calcium og fosfor til stærke knogler og tænder.

Der er dog også animalske biprodukter, som ikke har nogen næringsværdi eller endda kan være skadelige. Det gælder f.eks. fjer, hove eller uld, som næsten ikke kan fordøjes og kan føre til mave-tarmproblemer. Hjerner eller rygmarv bør også undgås, da de kan indeholde BSE-patogener (kogalskab).

En anden ulempe ved animalske biprodukter er den manglende gennemsigtighed i deklarationen på foderetiketten. Producenterne skal kun angive, at de bruger "animalske biprodukter" uden at specificere præcis hvilke og i hvilken mængde. Det gør det svært for dig som hundeejer at bedømme, hvor høj kvalitet foderet har, og om det er godt for din hund.

Er animalske biprodukter gode eller dårlige for hunde?

Animalske biprodukter er ikke grundlæggende gode eller dårlige for hunde. Det afhænger af, hvilke dele der bruges, og hvordan de forarbejdes. Nogle animalske biprodukter er ernæringsmæssigt meget værdifulde for hunde og giver vigtige vitaminer, mineraler og sporstoffer. Det gælder bl.a. indmad som lever, nyre, lunge og hjerte. Disse dele bør ikke mangle i et afbalanceret hundefoder.

Andre animalske biprodukter har derimod stort set ingen næringsværdi for hunden og fungerer kun som fyldstoffer eller smagsforstærkere. Det gælder f.eks. fjer, horn eller pels. Disse dele kan ikke udnyttes af hunden.