Skip to main content

Vaginal prolaps (fremfald af livmoderen)

Vaginal prolaps er en tilstand, hvor slimhinden i skeden stikker udad og danner en hævet, rød masse. Det kan være meget ubehageligt og smertefuldt for hunden og kan føre til infektioner eller komplikationer. Vaginal prolaps kan have forskellige årsager, f.eks. hormonelle forstyrrelser, vaginale tumorer, fødselskomplikationer eller overdreven slikken.

Årsager og risikofaktorer

Den mest almindelige årsag til vaginal prolaps er påvirkningen af det kvindelige kønshormon østrogen under brunsten. Østrogenet får skedens slimhinde til at svulme op og indeholde mere væske. Hvis der ikke er plads nok i skeden, kan slimhinden blive skubbet udad. Det sker som regel i første halvdel af løbetiden, hvor østrogenet er på sit højeste. I anden halvdel af løbetiden falder østrogen, og progesteron stiger, hvilket kan føre til en regression af prolapsen.

Nogle hunderacer er mere udsatte for vaginal prolaps end andre, f.eks. labradorer, engelske bulldogs, sanktbernhardshunde, mastiffer, springer spaniels og weimaranere. Det kan skyldes en genetisk disposition eller en øget følsomhed over for østrogen.

Andre mulige årsager til vaginal prolaps er

  • Vaginale tumorer: De kan være godartede eller ondartede og føre til forstørrelse eller betændelse i den vaginale slimhinde. Et eksempel er transmissible veneriske tumorer (TVT), som overføres gennem seksuel kontakt mellem hunde og kan føre til en voksende masse i skeden.
  • Komplikationer ved fødslen: Hvis en tæve anstrenger sig hårdt under fødslen, eller hvis en hvalp sætter sig fast, kan der opstå et øget tryk i skeden, som kan forårsage en prolaps. Dette er en medicinsk nødsituation og kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp.
  • Overdreven slikken: Hvis en hund konstant slikker sin vagina, kan det forårsage irritation og betændelse i slimhinden, hvilket kan fremme en prolaps. Slikningen kan udløses af kløe, smerte eller kedsomhed.

Symptomer og diagnose

Det mest iøjnefaldende symptom på vaginal prolaps er tilstedeværelsen af en lyserød eller rød masse, der stikker ud af skeden. Massen kan variere i størrelse, fra et par centimeter til størrelsen på en tennisbold eller større. Massen er normalt fugtig og skinnende og kan bløde eller danne sår.

Vaginal prolaps kan være meget ubehageligt for hunden og kan føre til følgende symptomer:

  • Hyppig slikken eller bidning i skeden
  • Vanskeligheder eller smerter ved vandladning
  • Tab af appetit eller interesse for aktiviteter
  • Depression eller sløvhed
  • Feber eller tegn på infektion

Diagnosen vaginal prolaps stilles ved en klinisk undersøgelse af hunden og en inspektion af den vaginale masse. Dyrlægen vil også forsøge at finde den underliggende årsag til prolapsen ved at tage blodprøver, urinprøver eller vævsprøver.

Behandling og forebyggelse

Behandlingen af vaginal prolaps afhænger af sværhedsgraden, årsagen og tidspunktet for udbruddet. I nogle tilfælde kan prolapsen forsvinde af sig selv, når løbetiden er slut, eller fødslen er overstået. I andre tilfælde er det nødvendigt med et medicinsk eller kirurgisk indgreb for at reducere prolapsen og forhindre, at den kommer igen.

Mulige behandlingsmuligheder omfatter:

  • Hormonbehandling: Dette består i at give progesteron eller andre hormoner, der kan reducere østrogenniveauet og vende prolapsen. Det kan ske oralt, ved indsprøjtning eller som implantat. Hormonbehandling har dog nogle bivirkninger, som f.eks. øget risiko for livmoderbetændelse, diabetes eller brysttumorer.
  • Manuel reduktion: Dette består i forsigtigt at skubbe prolapsen tilbage i skeden og sikre den med en bandage eller sutur. Dette kan gøres under lokalbedøvelse eller fuld narkose. Manuel reduktion er dog ikke altid en succes og kan føre til blødning eller infektion.
  • Kirurgi: Dette består i kirurgisk fjernelse af prolapsen og delvis eller fuldstændig lukning af vagina. Det forhindrer prolapsen i at komme igen, men gør det også umuligt at yngle efterfølgende. Kirurgi er den mest effektive metode til behandling af vaginal prolaps, men kræver fuld narkose og en længere rekonvalescensperiode.
  • Kastration: Dette består i at fjerne hundens æggestokke og livmoder, hvilket sænker østrogenniveauet og forhindrer vaginal prolaps. Kastration er den bedste forebyggelse af vaginal prolaps, men den har også nogle ulemper, f.eks. vægtøgning, øget risiko for urininkontinens eller ændret adfærd.

Prognosen for en hund med vaginal prolaps afhænger af sværhedsgraden, årsagen og behandlingen. I de fleste tilfælde kan vaginal prolaps behandles med succes og har ingen langsigtede konsekvenser for hundens helbred eller velbefindende. I nogle tilfælde kan der dog opstå komplikationer som infektion, blødning, ardannelse eller infertilitet.

For at undgå vaginal prolaps hos hunde er det vigtigt at overvåge hundens løbetid og holde den væk fra hanhunde. Hvis hunden viser tegn på prolaps, skal den straks bringes til dyrlægen. Hvis hunden ikke er beregnet til avl, bør den kastreres for at forhindre vaginal prolaps.

Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.

Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde