Skip to main content

Phenylketonuri

(Omdirigeret fra PKU)

Phenylketonuri (PKU) er en sjælden stofskiftesygdom, som kan forekomme hos hunde. Den skyldes en defekt i et enzym, der nedbryder aminosyren phenylalanin. Når fenylalanin ophobes i blodet, kan det føre til alvorlige helbredsproblemer som mental retardering, anfald, hudproblemer og adfærdsforstyrrelser. I denne artikel kan du lære mere om PKU hos hunde, hvordan man diagnosticerer og behandler det, og hvordan du giver din hund et godt liv.

Hvad er årsagerne til PKU hos hunde?

PKU er en arvelig sygdom, der nedarves autosomalt recessivt. Det betyder, at begge forældre skal være bærere af det defekte gen, for at en hvalp kan udvikle PKU. Sandsynligheden for, at to bærere får en hvalp med sygdommen, er 25 %. De racer, der oftest rammes af PKU, er engelsk setter, border collie, australsk hyrdehund og schæferhund.

Det defekte gen betyder, at enzymet phenylalanin-hydroxylase (PAH) ikke fungerer korrekt eller slet ikke er til stede. PAH er ansvarlig for at omdanne phenylalanin til tyrosin, en anden aminosyre, som er nødvendig for mange vigtige kropsfunktioner. Fenylalanin er en essentiel aminosyre, som kroppen ikke selv kan producere, men skal have fra mad. Hvis PAH mangler eller ikke fungerer, ophobes fenylalanin i blodet og kan skade hjernen og andre organer.

Hvad er symptomerne på PKU hos hunde?

Symptomerne på PKU hos hunde kan variere afhængigt af tilstandens sværhedsgrad. De første tegn viser sig normalt i hvalpestadiet, når hunden spiser fast føde. De mest almindelige symptomer omfatter

  • Forsinket udvikling
  • Mental retardering
  • Hyperaktivitet
  • Aggressivitet
  • Angst og uro
  • Skælven
  • Krampeanfald
  • Hudproblemer som hårtab, eksem eller skæl
  • Øjenproblemer som grå stær eller betændelse
  • Lugt af museurin

Hvordan diagnosticeres PKU hos hunde?

PKU hos hunde diagnosticeres ved hjælp af en blodprøve, der måler phenylalanin-niveauet i blodet. En normal værdi er mellem 0,4 og 1 mg/dl. En værdi over 2 mg/dl indikerer PKU. Blodprøven bør tages så tidligt som muligt for at muliggøre en tidlig behandling.

Der findes også en genetisk test for PKU hos hunde, som kan påvise tilstedeværelsen af det defekte gen ved hjælp af en spytprøve eller en vævsprøve. Denne test kan bruges før avl for at undgå at parre to bærere.

Hvordan behandles PKU hos hunde?

Behandlingen af PKU hos hunde består hovedsageligt af en særlig diæt, der reducerer indholdet af phenylalanin. Denne diæt skal følges hele livet for at kontrollere symptomerne og forhindre yderligere skader. Kosten skal bestå af protein af høj kvalitet med et lavt indhold af phenylalanin, f.eks. æggehvider eller mejeriprodukter. Den bør også beriges med vitaminer og mineraler for at forebygge mangelsymptomer.

Diæten skal tilpasses den enkelte hund, afhængigt af dens vægt, aktivitetsniveau og sundhedstilstand. Det er vigtigt at kontrollere phenylalanin-niveauet i blodet regelmæssigt og justere diæten i overensstemmelse hermed. Diæten bør kun følges under vejledning af en dyrlæge eller ernæringsekspert for at undgå over- eller underforsyning.

Ud over diæten kan medicin også bruges til at lindre symptomerne på PKU hos hunde. For eksempel kan antikonvulsiva forebygge eller reducere anfald, og antihistaminer kan afhjælpe hudproblemer. Disse lægemidler bør dog kun gives efter samråd med dyrlægen, da de kan have bivirkninger.

Hvordan kan man give en hund med PKU et godt liv?

En hund med PKU kan leve et lykkeligt og tilfredsstillende liv, hvis den får den rette behandling. Nogle tips til at hjælpe en hund med PKU er:

  • Følg kostvejledningen nøje, og undgå at give hunden godbidder eller andre fødevarer, som ikke er egnede for den.
  • Giv hunden tilstrækkelig motion og aktivitet til at holde den i fysisk og mental form.
  • Gå regelmæssigt til dyrlægen og få tjekket phenylalanin-niveauet i blodet.
  • Vær tålmodig og forstående over for hunden, hvis den viser adfærdsproblemer. Prøv at give den positiv forstærkning og undgå stressende situationer.
  • Find ud af mere om PKU hos hunde, og tal med andre hundeejere, der er i en lignende situation.

Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.

Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde