Skip to main content

Overdreven tørst

En repræsentation af Overdreven tørst

Hvis din hund drikker mere end normalt, kan det være tegn på en alvorlig sygdom. Overdreven tørst, også kendt som polydipsi, kan være tegn på diabetes, nyreproblemer, leversygdom eller andre sundhedsmæssige forhold. I denne artikel kan du lære, hvordan du genkender overdreven tørst hos din hund, hvad de mulige årsager er, og hvordan du kan hjælpe den.

Hvor meget vand har en hund brug for?

Den mængde vand, en hund har brug for hver dag, afhænger af forskellige faktorer som størrelse, vægt, aktivitetsniveau, foder og omgivelsernes temperatur. En tommelfingerregel er, at en hund skal drikke omkring 50 til 100 milliliter vand pr. kilo kropsvægt. Det betyder, at en hund, der vejer 10 kg, har brug for mellem en halv og en hel liter vand om dagen.

Selvfølgelig kan vandbehovet variere afhængigt af situationen. Hvis din hund dyrker meget motion, er ude i varmt vejr eller spiser tørfoder, har den brug for mere vand end normalt. På den anden side, hvis den spiser vådfoder eller ikke er særlig aktiv, drikker den måske mindre vand.

Hvad er overdreven tørst hos hunde?

Overdreven tørst hos hunde er, når en hund drikker betydeligt mere vand end normalt. Det kan f.eks. vise sig ved, at hunden tømmer sin vandskål oftere, drikker fra andre kilder som vandpytter eller toiletter eller savler oftere. Overdreven tørst ledsages ofte af hyppig vandladning, som er kendt som polyuri.

Overdreven tørst og hyppig vandladning kan være symptomer på forskellige tilstande, der påvirker hundens væskebalance. Disse omfatter

  • Diabetes mellitus: Det er, når hundens krop ikke producerer nok insulin eller ikke længere reagerer på det. Insulin er et hormon, der regulerer blodsukkerniveauet. Hvis blodsukkeret er for højt, forsøger kroppen at udskille det via urinen. Det fører til øget væsketab og en øget tørstfølelse.
  • Diabetes insipidus: I dette tilfælde producerer hundens krop ikke nok vasopressin eller reagerer ikke længere på det. Vasopressin er et hormon, der styrer vandoptagelsen i nyrerne. Hvis der er for lidt vasopressin, eller nyrerne ikke reagerer på det, udskilles der for meget vand, og hunden er nødt til at drikke mere.
  • Problemer med nyrerne: Dette er, når hundens nyrer ikke længere fungerer korrekt og ikke længere kan filtrere blodet tilstrækkeligt. Det fører til en ophobning af affaldsstoffer i blodet og et tab af elektrolytter og vand i urinen. Hunden skal drikke mere for at kompensere for væsketabet.
  • Leversygdom: Hundens lever er beskadiget og kan ikke længere udføre sine mange funktioner. Leveren er blandt andet ansvarlig for at afgifte kroppen, producere galde og regulere stofskiftet. Hvis leveren svigter, sker der en ophobning af giftstoffer i blodet og en ubalance af hormoner og enzymer. Det kan føre til en øget følelse af tørst.
  • Cushings syndrom: Hundens krop producerer for meget kortisol eller modtager det udefra. Kortisol er et hormon, der er involveret i stressresponsen og påvirker mange metaboliske processer. For meget kortisol kan føre til øget vandindtag og udskillelse.
  • Andre sygdomme: Der er andre mulige årsager til overdreven tørst hos hunde, f.eks. infektioner, tumorer, forgiftning, medicinering eller hormonelle forstyrrelser.

Hvordan kan jeg hjælpe min hund?

Hvis du opdager, at din hund drikker mere end normalt, bør du tage den med til en dyrlæge. Dyrlægen kan stille en præcis diagnose og iværksætte en passende behandling. Afhængigt af årsagen kan behandlingen bestå af medicin, ændret kost, væsketerapi eller operation.

Du kan også hjælpe din hund derhjemme ved altid at give den frisk vand og holde øje med dens vandindtag og udskillelse. Hvis du opdager, at den drikker eller tisser mere end normalt, bør du rapportere det til dyrlægen. Du bør også sørge for, at din hund ikke drikker fra uhygiejniske kilder som vandpytter eller toiletter, da det kan føre til infektion.

 

Overdreven tørst hos hunde er et alvorligt symptom, som ikke bør ignoreres. Hvis du giver din hund den lægehjælp, den har brug for i tide, kan du forbedre dens livskvalitet og øge dens forventede levetid.

Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.

Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde