Skip to main content

Leptospirose

Leptospirose er en alvorlig infektionssygdom forårsaget af bakterier. Den kan ikke kun smitte hunde, men også mennesker og andre dyr. I denne artikel kan du læse, hvordan du kan beskytte din hund mod leptospirose, og hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om sygdommen.

Hvad er leptospirose?

Leptospirose forårsages af spiralformede bakterier kaldet leptospirer. Der findes forskellige typer leptospirer, som kan give forskellige symptomer. De mest almindelige er Leptospira interrogans, Leptospira pomona og Leptospira australis.

Bakterierne kan findes overalt, men de kan især godt lide det varmt og fugtigt. Derfor finder man dem ofte i vandområder som søer, floder eller vandpytter, især om sommeren og efteråret. Den vigtigste smittekilde er urin fra inficerede dyr, især gnavere som rotter og mus. Leptospirer kan komme ind i din hunds krop via slimhinder eller sår, f.eks. hvis den drikker eller snuser til vand, der er forurenet med urin. Kontakt med andre inficerede hunde eller dyr kan også forårsage smitte.

Hvordan genkender man leptospirose?

Symptomerne på leptospirose kan variere meget afhængigt af bakterietypen og din hunds sundhedstilstand. Nogle hunde viser slet ingen tegn på infektion, mens andre bliver alvorligt syge. Inkubationstiden, dvs. tiden mellem infektion og de første symptomer, kan variere fra nogle få dage til flere uger.

De mest almindelige symptomer er

  • Feber
  • Tab af appetit
  • træthed
  • opkastning
  • Diarré
  • Gule slimhinder (icterus)
  • Blødning (f.eks. næseblod eller blodig urin)
  • Nyreproblemer (f.eks. øget drikkeri og vandladning eller nyresvigt)
  • Leverproblemer (f.eks. forhøjede leverværdier eller leverbetændelse)
  • Nerveproblemer (f.eks. kramper eller lammelser)

Symptomerne kan opstå pludseligt eller gradvist og kan forværres eller forbedres. I alvorlige tilfælde kan leptospirose føre til døden.

Hvordan behandles leptospirose?

Hvis du har mistanke om, at din hund har leptospirose, bør du kontakte en dyrlæge så hurtigt som muligt. Dyrlægen kan stille en diagnose ved at analysere en blod- eller urinprøve fra din hund. De kan afgøre, om din hund har produceret antistoffer mod bakterien, eller om den selv udskiller bakterien.

Behandlingen består normalt i at give antibiotika for at dræbe bakterierne. Din hund kan også få understøttende behandling for at lindre symptomerne og beskytte organerne. Det omfatter f.eks. væskeinfusioner, smertestillende eller antiinflammatoriske midler. Afhængigt af sygdommens sværhedsgrad kan din hund blive indlagt på et dyrehospital eller blive behandlet derhjemme.

Hvordan kan leptospirose forebygges?

Den bedste måde at forebygge leptospirose på er at vaccinere din hund regelmæssigt. Der findes forskellige vacciner, som kan beskytte mod de mest almindelige typer af leptospirose. Vaccinationen bør boostes årligt for at sikre tilstrækkelig beskyttelse. Vaccinationen kan dog ikke beskytte mod alle typer leptospira, så fuldstændig immunitet er ikke garanteret.

Ud over vaccinationen kan du tage andre forholdsregler for at reducere risikoen for infektion. Disse omfatter:

  • Undgå din hunds kontakt med vandområder, der kan være forurenet med urin, især i varme og fugtige måneder.
  • Undgå din hunds kontakt med vilde dyr eller deres afføring, især gnavere.
  • Hold din hund væk fra andre hunde, der viser symptomer på leptospirose eller ikke er vaccineret.
  • Rengør og desinficer regelmæssigt de genstande og områder, som din hund bruger, især hvis den tisser.
  • Vask dine hænder grundigt, når du har rørt ved din hund, og brug handsker, når du tørrer dens urin eller andre kropsvæsker op.

Leptospirose er en alvorlig infektionssygdom forårsaget af bakterier. Den kan ikke kun smitte hunde, men også mennesker og andre dyr. Symptomerne kan variere meget og spænder fra feber til nyresvigt. Behandlingen består af antibiotika og understøttende behandling. Den bedste forebyggelse er at vaccinere din hund regelmæssigt og undgå kontakt med inficerede dyr eller vand.


Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.

Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde