Histaminose

Årsager til histaminose

Årsagerne til histaminose er ikke helt klarlagt, men der er nogle faktorer, som kan øge risikoen. Disse inkluderer:

• Genetisk disposition: Nogle hunderacer er mere tilbøjelige til at få histaminose end andre, f.eks. boxere, bullterriere og dalmatinere.
• Kost: Nogle fødevarer indeholder store mængder histamin eller kan fremme frigivelsen af histamin i kroppen. Det gælder f.eks. fisk, ost, pølser, chokolade og alkohol.
• Medicin: Noget medicin kan påvirke histaminproduktionen eller nedbrydningen af histamin i kroppen. Det gælder f.eks. antibiotika, smertestillende medicin, vacciner eller hormoner.
• Miljøfaktorer: Nogle miljømæssige stimuli kan udløse allergiske reaktioner eller betændelser, der fører til en øget frigivelse af histamin. Det gælder f.eks. pollen, skimmelsvamp, støv, insektstik eller kemikalier.

Diagnosticering af histaminose

Diagnosen histaminose er ikke let at stille, da symptomerne kan være meget varierende og uspecifikke. For at diagnosticere sygdommen skal dyrlægen tage en grundig sygehistorie og undersøge hunden fysisk. De kan også udføre blodprøver eller hudprøver for at måle histaminniveauet i blodet eller reaktionen på visse allergener.

Behandling af histaminose

Behandlingen af histaminose afhænger af symptomernes sværhedsgrad og den underliggende årsag. De vigtigste foranstaltninger er:

• Undgåelse af triggere: Hvis det er muligt, bør man forsøge at identificere og undgå de faktorer, der udløser en histaminreaktion hos hunden. Det kan f.eks. betyde, at man ændrer kosten, justerer medicinen eller reducerer kontakten med allergener.
• Medicinsk behandling: Dyrlægen kan ordinere medicin til hunden, som hæmmer effekten eller frigivelsen af histamin. Det kan f.eks. være antihistaminer, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer.
• Symptomatisk behandling: Dyrlægen kan også give hunden medicin for at lindre symptomerne. Det kan f.eks. være hudcremer, øjendråber eller mavebeskyttere.

Prognose for histaminose

Prognosen for histaminose afhænger af, hvor alvorlig sygdommen er, og hvordan den reagerer på behandlingen. I de fleste tilfælde kan symptomerne kontrolleres godt, og hundens livskvalitet forbedres. I sjældne tilfælde kan der dog opstå alvorlige komplikationer som f.eks. anafylaktisk chok eller mavesår. Det er derfor vigtigt, at hunden regelmæssigt undersøges af en dyrlæge, og at behandlingen justeres.