Skip to main content

Hæmolytisk anæmi

Hæmolytisk anæmi er en alvorlig tilstand, der fører til mangel på røde blodlegemer hos hunde. De røde blodlegemer er ansvarlige for at transportere ilt rundt i kroppen, og hvis de ødelægges, kan det føre til forskellige lidelser og komplikationer. I dette blogindlæg vil du lære om årsager, symptomer og behandlingsmuligheder for hæmolytisk anæmi hos hunde.

Hvad er hæmolytisk anæmi?

Hæmolytisk anæmi er en form for anæmi, der skyldes en øget nedbrydning af røde blodlegemer (erythrocytter). Denne nedbrydning kan finde sted enten i blodkarsystemet eller i milten. Milten er et organ, der er ansvarlig for at filtrere og nedbryde gamle eller beskadigede blodceller.

Hvis de røde blodlegemer nedbrydes hurtigere, end de kan genopbygges, opstår der en mangel på disse celler i blodet. Det fører til en reduceret iltforsyning til organer og væv, hvilket har en negativ indvirkning på din hunds sundhed og velbefindende.

Hvad er årsagerne til hæmolytisk anæmi?

Der er forskellige faktorer, der kan føre til hæmolytisk anæmi hos hunde. De mest almindelige er:

  • Arvelighed: Nogle hunde kan være genetisk disponerede for hæmolytisk anæmi. Dette rammer især visse racer som engelsk springer spaniel, cocker spaniel eller irsk setter. Disse hunde kan have en misdannelse eller ustabilitet i de røde blodlegemer, som gør dem mere modtagelige for hæmolytisk anæmi.
  • Autoimmune sygdomme: Hos nogle hunde kan immunsystemet blive fejlrettet og genkende deres egne røde blodlegemer som fremmede og angribe dem. Det fører til såkaldt immunmedieret hæmolytisk anæmi (IMHA), som er en af de mest almindelige årsager til anæmi hos hunde. Årsagerne til denne autoimmune reaktion er ikke altid klare, men de kan være relateret til infektioner, vaccinationer, medicin eller tumorer.
  • Infektioner: Visse smitstoffer som bakterier, vira eller parasitter kan også forårsage hæmolytisk anæmi hos hunde. Disse omfatter f.eks. leptospirer, parvovirus eller babesia. Disse patogener kan enten direkte skade de røde blodlegemer eller stimulere immunsystemet til at ødelægge dem.
  • Forgiftning: Nogle stoffer som løg, hvidløg, zink eller kobber kan være giftige for de røde blodlegemer og få dem til at sprænge. Det fører til såkaldt intravaskulær hæmolyse, hvor de røde blodlegemer går i opløsning i blodbanen.
  • Traumer: Alvorlige skader eller operationer kan også føre til alvorligt blodtab og dermed anæmi. Dette er dog sjældent tilfældet.

Hvad er symptomerne på hæmolytisk anæmi?

Symptomerne på hæmolytisk anæmi hos hunde kan variere afhængigt af sværhedsgraden og årsagen. De typiske tegn er

  • Bleghed: Din hunds slimhinder som tandkød, øjenlåg eller ører kan se blege eller gullige ud. Det skyldes, at hæmoglobinet i de røde blodlegemer er ansvarlig for den røde farve, og hvis det mangler, bliver blegheden synlig.
  • Svaghed: Din hund kan virke sløv, træt og uoplagt. Den kan også have mindre appetit og tabe sig. Det skyldes, at den ikke får nok ilt til at opretholde sit energiniveau.
  • Åndedrætsbesvær: Din hund trækker måske vejret hurtigere eller hårdere end normalt. Den kan også gispe eller hoste. Det skyldes, at den forsøger at optage mere ilt for at kompensere for sin mangel.
  • Hjertebanken: Din hund kan have øget hjerteslag eller puls. Den kan også slå uregelmæssigt eller svagt. Det skyldes, at hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen.
  • Forstørret milt: Din hunds milt kan svulme op eller blive hård. Det skyldes, at den nedbryder eller opbevarer flere røde blodlegemer end normalt.
  • Gulsot: Gulsot: Din hunds hud eller pels kan se gullig ud. Det skyldes, at bilirubin, som er et nedbrydningsprodukt af hæmoglobin, ophobes i kroppen og ikke udskilles.
  • Mørk urin: Din hunds urin kan se mørkegul eller brun ud. Det skyldes, at hæmoglobin eller bilirubin udskilles i urinen.
  • Feber: Din hund kan have forhøjet kropstemperatur. Det skyldes, at den har en infektion eller betændelse, som forårsager eller forværrer dens anæmi.

Hvordan diagnosticeres hæmolytisk anæmi?

Hvis du har mistanke om, at din hund lider af hæmolytisk anæmi, skal du tage den med til dyrlægen så hurtigt som muligt. Dyrlægen vil foretage en grundig undersøgelse og bestille forskellige tests for at bekræfte diagnosen og finde frem til årsagen. De vigtigste tests er

  • Blodtælling: Denne test måler antallet og andelen af forskellige blodceller i din hunds blod. Den viser, om din hund har anæmi, og hvor alvorlig den er. Den viser også, om der er tale om regenerativ eller ikke-regenerativ anæmi. Regenerativ anæmi betyder, at knoglemarven stadig er i stand til at producere nye røde blodlegemer, mens ikke-regenerativ anæmi betyder, at dette ikke er tilfældet.
  • Blodudstrygning: Denne test undersøger de røde blodlegemers form og størrelse under et mikroskop. Den viser, om der er abnormiteter eller skader på cellerne, som kan tyde på hæmolytisk anæmi.
  • Retikulocyttælling: Denne test måler antallet af unge røde blodlegemer i din hunds blod. Den viser, hvor godt knoglemarven reagerer på anæmien og producerer nye celler.
  • Coombs test: Denne test kontrollerer, om der er antistoffer i din hunds blod, som er rettet mod dens egne røde blodlegemer. Det indikerer, om der er tale om en immunmedieret hæmolytisk anæmi.
  • Bilirubin-niveau: Denne test måler niveauet af bilirubin i din hunds blod. Den viser, hvor meget de røde blodlegemer nedbrydes, og om der opstår gulsot.
  • Urinanalyse: Denne test undersøger din hunds urin for farve, lugt, tæthed og andre parametre. Den viser, om der er hæmoglobin eller bilirubin i urinen, og om der er en infektion eller nyresygdom.

Afhængigt af mistanken kan dyrlægen også foretage yderligere undersøgelser, f.eks. røntgen, ultralydsundersøgelser eller vævsprøver.

Behandling af hæmolytisk anæmi hos hunde

Behandlingen af hæmolytisk anæmi hos hunde afhænger af tilstandens sværhedsgrad og den underliggende årsag. Målet er at stoppe eller bremse nedbrydningen af de røde blodlegemer, fremme produktionen af nye røde blodlegemer og lindre symptomerne.

Mulige behandlingsmetoder omfatter

  • En blodtransfusion, hvis hunden har lidt alvorligt blodtab eller har en meget lav hæmatokrit. Det indebærer, at hunden får doneret blod fra en anden hund for at forbedre ilttransporten.
  • Medicin til at bekæmpe årsagen til den hæmolytiske anæmi eller til at undertrykke immunsystemet. Det kan være antibiotika, ormemidler, antiparasitære midler, kortikosteroider eller immunosuppressive midler.
  • En operation for at fjerne milten, hvis den er ansvarlig for nedbrydningen af røde blodlegemer, eller hvis den har en svulst. Milten er et organ, der filtrerer og nedbryder gamle eller beskadigede blodlegemer.
  • Folinsyrebehandling for at støtte dannelsen af nye røde blodlegemer. Folinsyre er et vitamin, som er vigtigt for celledelingen.
  • Intravenøs immunglobulinbehandling for at forhindre antistoffer i at binde sig til de røde blodlegemer. Immunglobuliner er proteiner, der regulerer immunforsvaret.

Behandlingen af hæmolytisk anæmi hos hunde kan være langvarig og kostbar. Den kan også føre til bivirkninger eller komplikationer. Det er derfor vigtigt, at du tager din hund med til dyrlægen regelmæssigt for at kontrollere dens blodværdier og justere behandlingen.

Forebyggelse af hæmolytisk anæmi hos hunde

Hæmolytisk anæmi hos hunde kan ikke altid forebygges, da det ofte har en genetisk eller immunologisk årsag. Der er dog nogle forholdsregler, du kan tage for at reducere risikoen eller genkende tilstanden tidligt. Disse omfatter:

  • Regelmæssig ormekur og parasitkontrol til din hund
  • En sund og afbalanceret kost til din hund
  • Undgå potentielt giftige stoffer for din hund, som f.eks. løg, hvidløg, chokolade eller rottegift
  • Vaccination af din hund mod infektionssygdomme, der kan forårsage hæmolytisk anæmi
  • Et regelmæssigt tjek hos dyrlægen, især når din hund bliver ældre eller har en eksisterende tilstand

Hæmolytisk anæmi er en alvorlig tilstand, som kræver hurtig diagnose og behandling. Hvis du bemærker symptomer på anæmi hos din hund, skal du straks tage den med til dyrlægen. Med den rette behandling kan din hund leve et normalt liv igen.

Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.

Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde