Skip to main content

Elektromyografi

En repræsentation af Elektromyografi

Elektromyografi (EMG) er en metode til at måle den elektriske aktivitet i musklerne. Den kan bruges til at diagnosticere eller overvåge forskellige sygdomme i nerve- og muskelsystemet. I dette blogindlæg kan du læse om, hvordan EMG udføres på hunde, hvilke fordele og risici der er, og hvad du skal være opmærksom på som hundeejer.

Hvad er EMG?

EMG er en forkortelse for elektromyografi eller elektromyogram. Det er en procedure, hvor små nåle eller elektroder sættes ind i musklerne for at registrere de elektriske signaler, der genereres under muskelsammentrækning. Disse signaler vises derefter på en skærm eller udskrives på papir. Ud fra signalernes form, størrelse og frekvens kan dyrlægen afgøre, om musklerne fungerer normalt, eller om der er tegn på skader eller sygdom.

Hvornår bruges EMG til hunde?

EMG bruges til hunde, når de udviser symptomer, der tyder på en lidelse i nerve- eller muskelsystemet. Disse omfatter f.eks.

  • Lammelse eller svaghed i lemmerne
  • Rystelser eller kramper
  • Muskelatrofi eller -hærdning
  • Smerter eller ubehag i musklerne
  • Adfærdsændringer eller -forstyrrelser

EMG kan hjælpe med at identificere årsagen til disse symptomer og skelne mellem forskellige tilstande. EMG kan f.eks. vise, om lammelsen skyldes skader på rygmarven, nerverødder, perifere nerver eller selve musklerne. Nogle af de mest almindelige tilstande, der kan diagnosticeres med EMG, er

  • Myasthenia gravis: En autoimmun sygdom, hvor kommunikationen mellem nerver og muskler er forstyrret.
  • Myopatier: Sygdomme, der påvirker muskelfibrenes struktur eller funktion.
  • Neuropatier: Sygdomme, der påvirker nervefibrenes struktur eller funktion.
  • Radikulopatier : Sygdomme, der påvirker nerverødderne, som udgår fra rygmarven.
  • Polyneuropatier: Sygdomme, der påvirker flere nerver på samme tid.

Hvordan udføres EMG på hunde?

EMG udføres normalt på hunde under fuld narkose for at undgå smerte og forhindre bevægelse. Dyrlægen udvælger de muskler, han vil undersøge, og fører derefter en tynd nål eller overfladeelektrode ind i musklen. Nålen eller elektroden er forbundet med et apparat, der registrerer og viser de elektriske signaler. Dyrlægen kan derefter stimulere musklen ved forsigtigt at spænde den eller tilføre en elektrisk impuls. Musklens reaktion måles og analyseres. Processen gentages for hver muskel, indtil alle relevante oplysninger er indsamlet.

Hvilke fordele og risici er der ved EMG hos hunde?

EMG har flere fordele som diagnostisk metode hos hunde. Den er:

  • Ikke-invasiv: Den kræver ikke operation eller fjernelse af væv.
  • Hurtig : Det tager kun et par minutter pr. muskel.
  • Præcis: Den kan registrere meget små ændringer i muskelaktiviteten.
  • Specifik : Den kan skelne mellem forskellige typer af nerve- og muskelsygdomme.

EMG har dog også nogle risici og begrænsninger hos hunde. Det er der:

  • Smertefuldt: Det kan være ubehageligt for hunden, når nålene eller elektroderne sættes ind i musklerne.
  • Risikabelt: Det kan føre til blødning, infektion eller nerveskader, hvis nålene eller elektroderne placeres forkert.
  • Dyrt: Det kræver specialiseret udstyr og fagfolk.
  • Afhængig: Det afhænger af kvaliteten af bedøvelsen, placeringen af hunden, valget af muskler og fortolkningen af resultaterne.

Hvad skal du overveje som hundeejer?

Hvis din hund skal have foretaget en EMG, er der et par ting, du bør huske på for at hjælpe den med at komme godt igennem undersøgelsen. Det bør du gøre:

  • Holde din hund ædru før undersøgelsen for at reducere risikoen for opkast eller aspiration.
  • Holde din hund varm efter undersøgelsen for at undgå hypotermi.
  • Observere din hund efter undersøgelsen for at opdage mulige komplikationer som blødning, hævelse eller lammelse.
  • Giv din hund smertestillende medicin efter undersøgelsen, hvis den viser tegn på ubehag.
  • Spørg din dyrlæge, hvis du har spørgsmål til EMG-resultaterne eller din hunds behandling.

EMG er en nyttig måde at vurdere sundheden af din hunds muskler og nerver på. Det kan hjælpe dig og din dyrlæge med at finde den rigtige diagnose og behandling til din hund.


Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.

Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde