Antikonvulsivt middel
Hvis din hund lider af kramper, kan det have forskellige årsager. Det kan f.eks. skyldes en sygdom i nervesystemet, forgiftning eller et traume. Under alle omstændigheder bør du tage din hund med til dyrlægen så hurtigt som muligt for at få en præcis diagnose og behandling.
I nogle tilfælde kan det dog også være tilrådeligt at give din hund et antikonvulsivt middel for at lindre symptomerne og forhindre yderligere skader. I denne artikel finder du ud af, hvilke krampestillende midler der findes, hvordan de virker, og hvad du skal være opmærksom på.
Hvad er antikonvulsiva?
Antikonvulsiva er lægemidler, der reducerer nervecellernes ophidselse i hjernen eller rygmarven. Det gør anfaldene mindre hyppige eller mindre alvorlige. Der findes forskellige typer af antikonvulsiva, som kan inddeles efter deres aktive ingrediens og virkningsmekanisme.
De mest almindelige antikonvulsiva til hunde omfatter
- Phenobarbital: Dette er det ældste og mest almindeligt anvendte antikonvulsive middel til hunde. Det virker ved at øge aktiviteten af neurotransmitteren GABA, som har en hæmmende effekt på nerveceller. Phenobarbital skal indgives regelmæssigt for at opnå et konstant blodniveau. Det kan dog også have bivirkninger som træthed, vægtøgning eller leverskader.
- Kaliumbromid: Dette er et andet almindeligt antikonvulsivt middel til hunde, som ofte gives i kombination med phenobarbital. Det virker ved at reducere kloridets indflydelse på nervecellerne, hvilket også har en hæmmende effekt. Kaliumbromid har den fordel, at det har færre bivirkninger på leveren end phenobarbital, men det kan give mave-tarmproblemer eller hudproblemer.
- Levetiracetam: Dette er et nyere antikonvulsivt middel til hunde, som har en anden virkningsmekanisme end phenobarbital eller kaliumbromid. Det virker ved at forhindre frigivelsen af glutamat, som er en excitatorisk neurotransmitter. Levetiracetam har den fordel, at det har færre bivirkninger end andre antikonvulsiva og virker hurtigt. Det skal dog administreres oftere og kan være dyrere.
Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.
Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde