Skip to main content

Forgiftning

Una rappresentazione di Forgiftning

Hunde er nysgerrige og legesyge dyr, der gerne vil udforske og prøve alt. Desværre kan det nogle gange være farligt, hvis de spiser noget, der er giftigt for dem. Forgiftning hos hunde kan være livstruende og kræver hurtig handling. I denne artikel kan du lære, hvordan du genkender forgiftning hos din hund, hvad du kan gøre for at forebygge eller behandle den, og hvilke giftstoffer der er særligt almindelige.

Hvordan genkender jeg forgiftning hos min hund?

Symptomerne på forgiftning hos hunde kan variere afhængigt af typen og mængden af gift. Nogle tegn er

Hvis du bemærker et eller flere af disse symptomer hos din hund, skal du straks opsøge eller ringe til en dyrlæge. Jo hurtigere en forgiftning behandles, jo bedre er chancerne for fuld helbredelse.

Hvordan kan jeg forebygge forgiftning hos min hund?

Den bedste måde at forebygge forgiftning hos hunde er at holde øje med, hvad din hund spiser og drikker. Hold alle potentielt giftige stoffer uden for dens rækkevidde, f.eks.

  • medicin
  • Rengøringsprodukter
  • pesticider
  • chokolade
  • Druer og sultanas
  • Løg og hvidløg
  • Alkohol og
  • tobak

Når du går tur med din hund, så sørg for, at den ikke samler noget op fra jorden eller snuser til mistænkelige områder. Nogle giftstoffer kan også optages gennem huden eller luftvejene.

Hvordan behandler jeg forgiftning hos min hund?

Hvis du har mistanke om, at din hund har spist eller drukket noget giftigt, bør du ikke forsøge at få den til at kaste op, medmindre dyrlægen råder dig til det. Nogle gifte kan forårsage endnu mere skade, når de kastes op. Giv heller ikke din hund vand eller mælk, da det kan fremskynde optagelsen af giften.

Ring i stedet til dyrlægen med det samme og fortæl, hvilken type og mængde gift din hund har indtaget. Hvis det er muligt, skal du medbringe en prøve af giften eller emballagen. Dyrlægen vil fortælle dig, hvad du skal gøre, og hvordan du skal transportere din hund.

Afhængigt af hvor alvorlig forgiftningen er, kan dyrlægen behandle din hund med medicin for at neutralisere eller fjerne giften. De kan også foretage en maveskylning eller en blodtransfusion for at fjerne giften fra kroppen.

Hvilke giftstoffer er særligt almindelige hos hunde?

Der er mange stoffer, som kan være giftige for hunde, men nogle er mere almindelige end andre. Her er nogle eksempler:

  • Chokolade: Chokolade indeholder theobromin, som er meget giftigt for hunde. Jo mørkere chokoladen er, jo mere theobromin indeholder den. Selv små mængder kan føre til opkast, diarré, hjertebanken og kramper. Store mængder kan være dødelige.
  • Rottegift: Rottegift fås ofte i form af korn eller piller, som kan se fristende ud for hunde. Rottegift virker blodfortyndende og forhindrer blodets koagulation. Det kan føre til indre blødninger, som ofte først opdages dage senere.
  • Xylitol: Xylitol er et kunstigt sødemiddel, som findes i mange sukkerfrie produkter som tyggegummi, tandpasta og bagværk. Xylitol kan forårsage et kraftigt fald i blodsukkerniveauet hos hunde, hvilket kan føre til svaghed, rystelser og anfald. I høje doser kan xylitol også skade leveren.
  • Frostvæske: Frostvæske har en sødlig smag, som kan virke tiltrækkende på hunde. Frostvæske indeholder ethylenglycol, som skader nyrerne og fører til nyresvigt. Symptomerne omfatter opkastning, drikkeri, vandladning, vaklen og bevidstløshed.
  • Vindruer og sultanas: Vindruer og sultanas kan forårsage nyresvigt hos nogle hunde. Den præcise årsag er endnu ikke kendt, men der synes at være en individuel følsomhed. Symptomerne omfatter opkastning, diarré, appetitløshed og sløvhed.

Forgiftning hos hunde er en alvorlig nødsituation, der kræver hurtig handling. Hvis du har mistanke om, at din hund har spist eller drukket noget giftigt, skal du straks kontakte din dyrlæge. For at undgå forgiftning skal du holde alle potentielt giftige stoffer væk fra din hund og holde opsyn med den, når du går tur med den.

Gli autori partono dal presupposto che un veterinario debba essere consultato se un animale è malato e che i farmaci debbano essere assunti solo dopo aver consultato un medico o un farmacista. Solo un esame individuale può portare a una diagnosi e a una decisione sul trattamento.

Possiamo aiutarvi a trovare il veterinario più vicino a voi → In questo modo