Skip to main content

Kontakt allergier

Du elsker din hund og ønsker, at den skal være sund og glad. Men hvad nu, hvis den pludselig begynder at kradse, slikke eller bide sig selv hele tiden? Hvad hvis den får rød, betændt eller skællende hud? Hvad hvis den taber hår eller har åbne sår?

Det kan være tegn på kontaktallergi. En kontaktallergi er en overfølsomhedsreaktion i huden på visse stoffer, der kommer i kontakt med den. Disse stoffer kan være af naturlig eller kunstig oprindelse og kan findes i miljøet, i foderet eller i hundens pleje.

Årsager til kontaktallergi hos hunde

Der er mange mulige udløsende faktorer for kontaktallergi hos hunde. Nogle af de mest almindelige er:

  • Planter som græs, urter, blomster eller ukrudt
  • Kemikalier som rengøringsmidler, desinfektionsmidler, pesticider eller gødning
  • Metaller som nikkel, krom eller zink
  • Tekstiler som uld, bomuld eller syntetiske fibre
  • Plast som f.eks. gummi, latex eller PVC
  • Medicin som salver, cremer eller spray
  • Fødevaretilsætningsstoffer som farvestoffer, smagsstoffer eller konserveringsmidler

Symptomer på kontaktallergi hos hunde

Symptomerne på kontaktallergi hos hunde kan variere afhængigt af sværhedsgraden og den del af kroppen, der er berørt. De opstår typisk i de områder, der kommer i direkte kontakt med allergenet, som f.eks.

  • poter
  • snude
  • ørerne
  • maven
  • lysken
  • armhuler

Symptomerne kan omfatte følgende:

  • Kløe
  • rødme
  • hævelse
  • udslæt
  • blærer
  • Skorper
  • hårtab
  • Infektioner

Diagnose af kontaktallergi hos hunde

Hvis du har mistanke om, at din hund har kontaktallergi, bør du tage den med til dyrlægen så hurtigt som muligt. Dyrlægen vil undersøge din hund grundigt og stille dig nogle spørgsmål om dens historie, livsstil og adfærd. Han vil også forsøge at identificere de mulige allergener ved at udføre følgende tests:

  • Skrabning af huden: Dette indebærer, at man tager en lille prøve af det øverste hudlag og undersøger det under et mikroskop for parasitter, svampe eller bakterier.
  • Hudbiopsi: Der tages en lille prøve af det dybere hudlag, som analyseres i laboratoriet for celleforandringer.
  • Intradermal test: Små mængder af forskellige allergener injiceres under huden, og reaktionen observeres.
  • Blodprøve: Der tages en blodprøve, som testes for antistoffer mod specifikke allergener.

Behandling af kontaktallergi hos hunde

Behandlingen af kontaktallergi hos hunde afhænger af årsagen og sværhedsgraden af tilstanden. Det vigtigste mål er at undgå eller minimere kontakten med allergenet. Det kan du gøre ved at tage følgende forholdsregler:

  • Identificer allergenet og fjern det fra din hunds miljø.
  • Skift din hunds mad eller plejeprodukter ud med allergivenlige alternativer.
  • Vask din hunds sengetøj og legetøj regelmæssigt med milde rengøringsmidler.
  • Beskyt din hunds følsomme kropsdele med sko, frakker eller bandager.
  • Rengør forsigtigt de berørte områder med lunkent vand og en mild sæbe.

Derudover kan dyrlægen ordinere medicin til din hund for at lindre symptomerne og forhindre infektion. Det kan blandt andet være

  • Antihistaminer: De blokerer frigivelsen af histamin, en neurotransmitter, der er ansvarlig for den allergiske reaktion.
  • Kortikosteroider: De hæmmer betændelse og kløe.
  • Antibiotika: De bekæmper bakterielle infektioner, som kan skyldes kløe.
  • Immunterapi: Dette sensibiliserer hundens immunsystem over for allergenet ved at give det i små doser.

Forebyggelse af kontaktallergi hos hunde

Den bedste måde at forebygge kontaktallergi hos hunde på er at undgå kontakt med allergenet. For at gøre dette bør du regelmæssigt tjekke din hund for hudlæsioner og beskytte den mod potentielle allergener. Du bør også give den en afbalanceret kost og god hygiejne for at styrke dens immunsystem.

 

Kontaktallergi hos hunde er ikke en livstruende tilstand, men den kan have en betydelig indvirkning på din hunds livskvalitet. Hvis du opdager tegnene tidligt og behandler dem, kan du spare din hund for mange lidelser og give den et lykkeligt og sundt liv.

Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.

Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde