Forstyrrelser i blodets størkning
Blodkoagulationsforstyrrelser er sygdomme, der resulterer i, at blodet ikke længere kan koagulere ordentligt. Det betyder, at sår ikke længere kan lukkes hurtigt og effektivt, og der kan opstå kraftige eller langvarige blødninger. Blodstørkningsforstyrrelser kan være livstruende og skal derfor erkendes og behandles i god tid.
Hvad er årsagerne til blodpropper hos hunde?
Der er forskellige årsager, der kan føre til blodpropsforstyrrelser hos hunde. Nogle er medfødte, dvs. at hunden har dem fra fødslen. Andre er erhvervede, dvs. de udvikler sig i løbet af livet på grund af forskellige faktorer.
Medfødte blodkoagulationsforstyrrelser
Medfødte blodkoagulationsforstyrrelser skyldes normalt en mangel eller defekt i visse komponenter i blodet, som er vigtige for koagulation. Disse omfatter blodpladerne (trombocytterne) og koagulationsfaktorerne (proteinerne). Blodpladerne klæber til såret og danner en blodprop, der stopper blødningen. Koagulationsfaktorerne aktiverer hinanden i en kaskade og danner fibrin, et netværk af proteintråde, som stabiliserer blodproppen.
Hvis der dannes for få blodplader, eller de nedbrydes for hurtigt, kan der opstå trombocytopeni. Det er et reduceret antal blodplader i blodet. Hvis en eller flere koagulationsfaktorer mangler eller ikke fungerer korrekt, kan der opstå hæmofili eller Von Willebrands sygdom. Det er arvelige sygdomme i koagulationsfaktorerne.
Medfødte blodkoagulationsforstyrrelser viser sig ofte allerede i hvalpestadiet, f.eks. i forbindelse med tandskifte eller vaccinationer. Nogle hunderacer rammes hyppigere end andre, f.eks. dobermann, skotsk terrier og shetland sheepdog.
Erhvervede blodkoagulationsforstyrrelser
Erhvervede blodkoagulationsforstyrrelser kan udløses af forskellige faktorer, der svækker eller beskadiger koagulationssystemet. Disse inkluderer:
- Kronisk leversygdom: Leveren er ansvarlig for dannelsen af de fleste koagulationsfaktorer. Hvis leverfunktionen er nedsat, kan det føre til mangel på koagulationsfaktorer.
- Tumorsygdomme: Tumorer i milten, nyrerne, blæren eller tarmen kan føre til indre blødninger eller forstyrre dannelsen eller nedbrydningen af blodplader.
- Forgiftning: Indtagelse af rottegift eller visse former for medicin kan hæmme eller ødelægge koagulationsfaktorerne.
- Immunrelaterede sygdomme: Immunsystemet kan fejlagtigt angribe og nedbryde kroppens egne blodplader eller koagulationsfaktorer.
Erhvervede blodpropsforstyrrelser kan opstå i alle aldre og kan være akutte eller kroniske afhængigt af deres sværhedsgrad.
Hvordan genkender man en blodpropsforstyrrelse hos hunde?
En blodpropsforstyrrelse hos hunde kan vise sig ved forskellige symptomer, der indikerer en øget tendens til blødning. Disse omfatter
- Langvarig eller kraftig blødning efter skader, operationer eller indsprøjtninger
- Næseblod uden genkendelig årsag
- Små røde pletter på huden (petekkier) eller større blå mærker (hæmatomer)
- Blod i afføring (sort eller rød) eller urin (rød eller brun)
- Blod i opkast eller spyt
- Blege slimhinder (mund, øjne, ører)
- Træthed, svaghed, appetitløshed
- Åndenød, hjertebanken, chok
Hvis du bemærker et eller flere af disse symptomer hos din hund, skal du straks kontakte en dyrlæge. En blodpropsforstyrrelse kan være livstruende og skal behandles hurtigt.
Hvordan diagnosticeres en blodpropsforstyrrelse hos hunde?
For at kunne diagnosticere en blodpropsforstyrrelse hos hunde skal dyrlægen tage en blodprøve. Det indebærer måling af forskellige parametre, der giver information om koagulationssystemets funktion. Disse omfatter
- Antallet af blodplader (trombocyttallet)
- Koagulationsfaktorernes aktivitet (koagulationstid, partiel tromboplastintid, protrombintid)
- Koncentrationen af fibrinogen (en koagulationsfaktor) og fibrin (slutproduktet af koagulation)
- Tilstedeværelsen af antistoffer mod blodplader eller koagulationsfaktorer (immunoassays)
Afhængigt af resultaterne kan dyrlægen bestemme typen og årsagen til koagulationsforstyrrelsen og iværksætte en passende behandling.
Hvordan behandles en blodpropsforstyrrelse hos hunde?
Behandlingen af en blodpropsforstyrrelse hos hunde afhænger af sygdommens sværhedsgrad, type og årsag. Målet er at stoppe blødningen, kompensere for blodtabet og behandle den underliggende sygdom.
Mulige behandlingsmetoder omfatter
- Indgivelse af hæmostatiske lægemidler, der fremmer koagulation eller forsnævrer blodkarrene
- Indgivelse af K-vitamin, som er vigtigt for dannelsen af nogle koagulationsfaktorer
- Indgivelse af blodtransfusioner, der erstatter blodplader eller koagulationsfaktorer
- Indgivelse af immunosuppressive midler, som undertrykker immunsystemet og dermed forhindrer ødelæggelse af blodplader eller koagulationsfaktorer.
- Kirurgisk fjernelse af tumorer eller andre kilder til indre blødninger
- Behandling af leversygdom eller forgiftning med specifikke lægemidler eller procedurer
Prognosen for en hund med blodpropper afhænger af mange faktorer, f.eks. blødningens omfang, hundens generelle tilstand og responsen på behandlingen. Nogle hunde med blodpropper kan leve et normalt liv, hvis de overvåges og behandles regelmæssigt. Andre hunde kan dø af alvorlige komplikationer som organsvigt eller hjerneblødninger.
Hvordan kan man forebygge blodpropper hos hunde?
En medfødt blodpropsforstyrrelse hos hunde kan ikke forebygges, da den er genetisk. Ansvarlig avl kan dog sikre, at der ikke avles på hunde med en kendt arvelig sygdom. Du bør også få din hund tjekket regelmæssigt for tegn på blodpropper.
En erhvervet blodpropsforstyrrelse hos hunde kan delvist forebygges ved at undgå eller minimere visse risikofaktorer. Disse omfatter:
- Undgå rottegift eller andre giftige stoffer i hundens miljø
- Undgå medicin, der kan forstyrre koaguleringen, som f.eks. aspirin eller ibuprofen
- Undgå skader eller traumer, der kan føre til kraftige blødninger
- Regelmæssig overvågning og behandling af leversygdom eller tumorer
Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.
Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde