Skip to main content

Blå dobermann-syndrom

En repræsentation af Blå dobermann-syndrom

Blue Doberman-syndromet er en arvelig sygdom, som ofte forekommer hos hunderacer med lys pels, f.eks. dobermann, weimaraner og schæferhund. Navnet stammer fra den blålige farve på pelsen, som skyldes en genetisk defekt. Denne defekt påvirker fordelingen af pigmentet melanin, som er ansvarlig for pelsens farve.

Desværre har denne særlige pelsfarve også en ulempe: hundene lider ofte af hårtab, skæl og hudbetændelse. Det skyldes, at hårene har en kortere levetid og lettere knækker af. Huden bliver tør og revnet og er mere modtagelig for infektioner forårsaget af bakterier eller svampe.

Symptomerne

Symptomerne på Blue Doberman-syndromet viser sig normalt i puberteten, når hunden er omkring seks til tolv måneder gammel. De første tegn er ofte skaldede pletter på ørerne, halen eller ryggen. Med tiden kan sygdommen sprede sig og påvirke hele kroppen.

Behandlingen

Der findes ingen kur mod Blue Doberman-syndrom, men du kan hjælpe din hund med at forbedre dens livskvalitet. Her er nogle tips til, hvordan du kan gøre det:

  • Tag regelmæssigt din hund med til dyrlægen for at få en grundig undersøgelse og diagnose. Dyrlægen kan også ordinere medicin, hvis din hund lider af hudinfektioner. Denne medicin bør altid vælges ud fra et antibiogram for at finde de rigtige antibiotika.
  • Plej din hunds pels og hud omhyggeligt med specielle produkter. Du kan f.eks. bruge medicinsk shampoo med svovl for at reducere skæl, anvende fugtgivende spray og olier for at fugte huden eller bruge balsam efter badet for at gøre pelsen skinnende.
  • Beskyt din hund mod ekstreme temperaturer og soleksponering. Om sommeren bør du smøre den ind i solcreme eller give den en T-shirt på, så den ikke bliver solbrændt. Om vinteren bør du give den en frakke på eller holde den indendørs for at beskytte den mod kulden.
  • Giv din hund en sund og afbalanceret kost. Nogle hunde med Blue Doberman-syndrom har også en følsom mave-tarmkanal og har brug for en særlig diæt. Du bør altid følge din dyrlæges anbefalinger.

Forfatterne går ud fra, at en dyrlæge bør konsulteres, hvis et dyr er sygt, og at medicin kun bør tages efter konsultation med en læge eller et apotek. Kun en individuel undersøgelse kan føre til en diagnose og beslutning om behandling.

Vi kan hjælpe dig med at finde din nærmeste dyrlæge → På denne måde